SK
Silkeborg KommuneNyt på Jobnet

Bliv studentermedhjælper i Kulturhuset 1B, Silkeborg Kommune!

8600, Silkeborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
6. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Silkeborg Kommune

Er du studerende med en passion for kultur, kreativitet og fællesskab? 

Kulturhuset 1B i Silkeborg Kommune søger en udadvendt og engageret studentermedhjælper til at skabe sjove og inkluderende oplevelser for vores besøgende, særligt børnefamilier til vores kreative familielørdage og unge i forskellige kreative fællesskaber.

 
Om stillingen

Kulturhuset 1B er centralt placeret på Bindslevs Plads i Silkeborg og fungerer som et mangfoldigt kulturhus for børn, unge og voksne. Huset befinder sig i en projektperiode, hvor vi eksperimenterer med forskellige formater og aktiviteter. Som studentermedhjælper vil du spille en vigtig rolle i at skabe en varm og imødekommende atmosfære for vores besøgende, primært på lørdage og enkelte aftner, hvor du vil være vært i huset.

Arbejdssted: Kulturhuset 1B, Silkeborg Kommune
Ugentligt timeantal: 10 timer
Periode: Start hurtigst mulig og indtil udgangen af 2027 med mulighed for forlængelse

 
Dine arbejdsopgaver
  • Udvikling og koordinering: Bidrage til planlægning og udvikling af aktiviteter i samarbejde med et lille team fra Den Kreative Skole, Silkeborg Bibliotekerne, Socialafdelingen og Kultur & Borgerservice.
  • Kreative familielørdage: Planlægge og afvikle lørdagsarrangementer for børnefamilier, herunder anskaffelse af materialer samt dialog og koordinering med kunstnere.
  • Værtskab: Skabe en hyggelig og inkluderende stemning for besøgende og gøre Kulturhuset 1B til et sted, hvor alle føler sig velkomne. Herunder aftner i Kulturhuset, hvor unge mødes i forskellige kreative fællesskaber.
  • Praktiske rammer: Sikre, at huset er klar til aktiviteter og fremstår pænt og indbydende, herunder oprydning og vedligeholdelse af husets grejbank med kreative materialer. 
  • Kommunikation: Bidrage med indhold til husets sociale platforme og formidle aktiviteter på en engagerende måde.
 
Kvalifikationer
  • Du er studerende inden for et kreativt, kunstnerisk eller pædagogisk felt med interesse for kultur.
  • Udadvendt, imødekommende og god til at engagere børnefamilier og unge.
  • Kreativ og idérig med lyst til at planlægge sjove aktiviteter.
  • Praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat – fx lave kaffe eller sætte stole op.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives i et team.
 
Om arbejdspladsen

Formelt er Kulturhuset 1B forankret under Kultur- & Borgerserviceafdelingen, hvor Silkeborg Bibliotekerne og Den Kreative Skole er centrale partnere. 

Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads i et uformelt og eksperimenterende miljø, hvor vi sammen udvikler nye kulturtilbud. Vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores team!

Ansøgningsfrist senest  søndag den 6. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 10. september 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f35ee011-ba2a-4d55-aa0b-e4ee67eedaad

Praktisk info

Arbejdssted
8600, Silkeborg
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
6. september 2026
Tilbage til alle job