Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Coolshop
Kan du lave en årsafslutning om formiddagen og en analayse eller ESG-opgørelse om eftermiddagen – uden at miste hverken overblikket eller humøret?
Så skal vi snakke sammen. Vi søger en erfaren controller, der ikke bare kan tallene, men også tør tage ejerskab over dem, udfordre og ikke mindst udvikle processerne og være tæt på driften, hver eneste dag.
Om rollen
Du kommer til at sidde midt i et knivskarpt økonomiteam, hvor du både er med i maskinrummet og med til at forme, hvordan vi gør tingene fremover.
Din hverdag kommer til at bestå af:
- Controlling af og deltagelse i måneds- og årsafslutning
- Daglige bogholderiopgaver
- ESG- og compliance-relaterede opgørelser og processer
- Ad hoc-analyser til stakeholdere i hele organisationen
- Assistance ved finansiel rapportering og myndighedsindberetninger
- Udviklingsprojekter, der skal gøre vores økonomifunktion skarpere
Det, der gør rollen svær, er spændet.
Du skal kunne zoome ind på en detalje i bogføringen den ene time og zoome ud til et strategisk ESG-perspektiv den næste – uden at noget falder mellem to stole. Der er ingen, der kommer og fortæller dig præcis, hvordan du skal gribe en opgave an – du skal selv kunne strukturere og prioritere. Vigtigt er, at du også trives med helt konkrete hands-on opgaver som en del af din hverdag.
Sådan lykkes du i rollen
Du får succes her, hvis du:
- Tager ejerskab uden at spørge om lov først
- Kan arbejde selvstændigt, men aldrig glemmer, at du er en del af et team
- Har blik for detaljen, men ikke drukner i den
- Kan omsætte tal til noget, andre i organisationen rent faktisk kan bruge til noget
- Trives med, at prioriteringerne kan ændre sig i løbet af en dag
- Selv opsøger forbedringer i stedet for at vente på, at nogen beder dig om det
- Kan omsætte "det er lidt udefineret" til et færdigt resultat
Vi leder især efter dig, som...
Need to have:
- Har minimum 6 års erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed eller fra revision
- Har en videregående uddannelse inden for økonomi (fx HD(R), cand.merc.aud. eller lignende) – men det er din erfaring og din arbejdsstil, der afgør, om du lykkes, ikke titlen på dit eksamensbevis
- Er skarp i Excel og har en naturlig interesse for IT og AI som en del af dit værktøj – ikke som noget, du "skal lære"
- Har erfaring fra en regnskabs- og rapporteringsfunktion
Nice to have:
- Erfaring med ESG-rapportering
- Lyst til at bevæge dig mere i retning af business controlling over tid
Du skal ikke søge, hvis...
- Du har brug for faste rammer og en fast opgaveliste for at føle dig tryg
- Du bliver stresset af, at opgaverne skifter karakter fra dag til dag
- Du helst vil gemme dig bag processer i stedet for at tage stilling
- Du ser bogføring som "under dit niveau", når du samtidig skal lave hardcore dataanalyser og koncernrapportering
- Du venter på at blive bedt om ting i stedet for selv at spotte, hvad der skal gøres
- Du har svært ved at sige tingene ligeud til kolleger på tværs af afdelinger
Derfor giver det mening at være her
Du bliver en del af et team, hvor du reelt får indflydelse på, hvordan vores økonomifunktion udvikler sig – ikke bare på, hvordan tallene ser ud bagudrettet. Du får kolleger, der rent faktisk gider samarbejde med dig, og en organisation, hvor din indsats bliver set, fordi du sidder tæt på driften. Og hvis du har lyst til at bevæge dig mere ind i business controlling, er der plads til at vokse den vej.
Om Coolshop
Coolshop er ikke bare endnu en webshop. Vi er et fællesskab af mennesker, der gider gøre tingene ordentligt – og gerne lidt vildere end i går. Vi tror på, at simpelt er cool, at ærlighed slår spin, og at man vinder ved at arbejde hårdt og tage ansvar, ikke ved at vente på, at nogen andre gør det. Vi er et hus med højt tempo, kort vej fra idé til handling, og en kultur, hvor din personlighed og dit initiativ fylder mere end din titel.
Sådan ansøger du
Send dit CV sammen med dine svar på screeningsspørgsmålene ovenfor. Vi beder bevidst ikke om en traditionel motiveret ansøgning – vi vil hellere høre, hvordan du tænker og handler, end læse tre afsnit om, at du er "struktureret og ansvarsbevidst".
Vi gennemgår ansøgninger løbende og indkalder til samtale, så snart vi finder de rigtige profiler – så vent ikke med at sende din ansøgning, hvis rollen er noget for dig. Stillingen kan blive besat, inden ansøgningsfristen udløber.
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for afklaring, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Dennis Jensen, på deje@coolshop.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c3c221c3-2fe2-469e-b10c-724dfe7c69d5