R
RigshospitaletNyt på Jobnet

Forskningsjura søger 3 jurister med interesse for life science og databeskyttelsesret

2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
11. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Rigshospitalet

Er du cand.jur. eller cand merc.(jur)? Vil du være med til at sikre, at sundhedsvidenskabelig forskning kommer samfundet til gavn og har du interesse for databeskyttelsesret? Så er du måske én af tre nye kollegaer i Forskningsjura.

Om Forskningsjura


Forskningsjura er en del af Juridisk Enhed på Rigshospitalet, der består af Sundhedsjura, Forskningsjura og Medicinsk Bibliotek.

Vi er 27 jurister i enheden, som servicerer forskere på Region Hovedstadens hospitaler og rådgiver nogle af Danmarks og verdens førende forskere på sundhedsområdet.

Som vores nye kollega vil du komme til at følge regionens forskningsprojekter fra idé til udførelse og bistå forskerne med de juridiske spørgsmål og udfordringer, der opstår undervejs.

Du kommer til at bidrage til at styrke samspillet med medico- og lægemiddelsindustrien og sikre, at forskning og innovation kommer patienterne til gavn, både nationalt og internationalt. Den ene af stillingerne vil desuden bidrage til den juridiske understøttelse af ATMP- enheden, som skal understøtte udvikling og produktion af lægemidler.

Den daglige rådgivning omfatter en bred vifte af juridiske spørgsmål og processer i relation til forskningsprojekter, herunder særligt databeskyttelse og adgang til sundhedsdata, forhandling af forskningskontrakter med industrien og forskningsinstitutioner samt IP-rettigheder og aftaleret.

Vi er et fagligt stærkt team med et godt sammenhold. Sparring og vidensdeling er essentielt for opgaveløsningen, og du kan se frem til en stejl læringskurve, når du bistår de fremmeste forskere i at kortlægge og løse de juridiske udfordringer, de kan møde i deres forskningsprojekter. Vi har en pragmatisk tilgang, når vi omsætter teori til praksis, og udformer og forhandler kontrakter, så forskningen fremmes og kommer ud at leve til gavn for hele samfundet.

Dine arbejdsopgaver


Dine arbejdsopgaver vil bestå i at rådgive og indgå aftaler på vegne af regionens forskere. Mere konkret vil dine opgaver blandt andet være indebære:

  • Kortlægning af de databeskyttelsesretlige problemstillinger i forskningsprojekter og udformning af dataretlige aftaler med regionens samarbejdspartnere
  • Udformning og forhandling af forskningskontrakter om kliniske studier, herunder lægemiddelforsøg, forsøg med afprøvning af medicinsk udstyr og internationale forskningssamarbejder
  • Rådgivning om IP-rettigheder
  • Rådgivning af læger og forskningspersonale på regionens hospitaler om databeskyttelse (GDPR), sundhedsret, aftaleret mm.
  • Rådgivning om juridiske og kontraktuelle problemstillinger i forbindelse med udvikling, fremstilling og klinisk afprøvning af lægemidler til avanceret terapi (ATMP)
Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at vores nye kollega opfylder følgende:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.)
  • Har interesse for sundhedsvidenskabelig forskning og life science-industrien
  • Har viden om og interesse for aftaleret og IP-rettigheder
  • Har interesse for eller erfaring med indgåelse af dataretlige aftaler
Det er ikke afgørende for os, at du opfylder alle kriterier. Det afgørende er, at du har interesse for arbejdsområderne og at du har mod på at kaste dig ud i opgaverne og tilegne dig viden.

Du kan se frem til at blive en del af en velfungerende enhed, hvor vi vil hinanden og har det sjovt sammen. Vi prioriterer vores mange sociale aktiviteter højt. Vi har blandt andet ugentlig fælles morgenmad, fællesspisning, fredagsbar samt både faglige og festlige arrangementer.

Arbejdssted og arbejdstid


Forskningsjura er en regional enhed, som holder til på Rigshospitalet, Blegdamsvej 60B, 2100 København Ø. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning


Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV, eksamensbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem, der kan tilgås via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: Den 10. september

Ansættelsessamtaler afholdes uge 38

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til juridisk chef Berit Schwartz, tlf. 23 35 53 80.

Løn- og ansættelsesvilkår følger Regionernes Løn- og Takstnævns overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0d83bdc0-8366-4b8b-8d7e-3ad00beaf842

Praktisk info

Arbejdssted
2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
11. september 2026
Tilbage til alle job