Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger underviser i fysik til NEG Kalundborg HHX & HTX.
Vi søger lige nu en fysiklærer til vores uddannelser hos NEG Kalundborg HHX & HTX på Kalundborg Gymnasium og HF med tiltrædelse snarest muligt.
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og erhvervserfaring, men hvis du er der næsten, hjælper vi dig gerne i mål.
Det allervigtigste er, at du har lyst til og mod på at undervise vores unge mennesker og indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige dygtige undervisere. Hvis du ikke har undervist før, er det helt i orden. Vi har god erfaring med at hjælpe folk fra erhvervslivet over i skolelivet.
Som person vægter du din faglighed lige så højt som det at skabe social og faglig trivsel hos dine elever. Du er god til at skabe relationer til eleverne og arbejder for at fremme deres læring, trivsel og generelle dannelse bedst muligt. Vi arbejder i teams og bygger dele af undervisningen op omkring projekter, hvorfor du skal være indstillet på at samarbejde tværfagligt.
Vi søger en kollega, der kan undervise i:
- Fysik på niveau F-A
- PLS – Teknikfag – Produkt og levnedsmiddel
Vi tilbyder
- Et job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel hver eneste dag
- Et spændende, selvstændigt job med eleven i centrum
- En udviklende og rummelig arbejdsplads
- Fantastiske kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling samt efteruddannelse
- Fleksibelt arbejde med mulighed for at arbejde hjemmefra af og til
- Som nyansat kan du få tildelt en kollega som mentor
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtids fastansættelse og ønskes besat snarest muligt. Hvis du kun ønsker deltid, skriv til os alligevel. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Hertil kommer gunstig pensionsordning på 18%.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Vi glæder os til at se din ansøgning.
Pige smiler og rækker hånden op i klassen på Slotshaven Gymnasium. Sidder mellem dreng og pige.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, så vi har den senest 31. august 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse:
Snarest muligt eller senest 1. oktober 2026.
Arbejdsplads:
NEG Kalundborg HHX & HTX
J. Hagemann-Petersens Alle 4
4400 Kalundborg
Hør mere om jobbet hos:
Uddannelsesleder Brith Møller King
Telefon: 29 11 03 44
Mail: brk@neg.dk
Alternativt Bjarne Ove Hansen: boh@neg.dk
Søg jobbet:
Tryk på nedenstående knap for at søge jobbet.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 09bd9a44-4301-4b5e-9a15-9aeba9119009