Gå til indhold
Bispebjerg Hospital logo

Introduktionslæge / reservelæge til Dermato-Venerologisk Afdeling og Videnscenter for Sårheling – vil du med på holdet?

2400, København NV

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
2. september 2026
Ansøgningsfrist
14. september 2026

Bispebjerg Hospital

Åbner hos candidate.hr-manager.net

Søg jobbet ↗

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bispebjerg Hospital

Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende og alsidigt speciale, hvor du både møder akutte og komplekse patienter, får tæt patientkontakt og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab?

Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital søger en introduktionslæge til en 1-årig introduktionsstilling i dermato-venerologi, kode 1309340-18-i-01 – med tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.

Hos os får du mulighed for at opleve bredden i det dermato-venerologiske speciale og opbygge et fundament for en eventuel hoveduddannelse.

Et år med bred klinisk erfaring

Som introduktionslæge bliver du en del af afdelingens daglige kliniske arbejde og bliver oplært i flere forskellige funktioner:

  • Dermatologi – stuegang og behandling af patienter på vores dermatologiske sengeafsnit.
  • Venerologi – arbejde i vores Klinik for Kønssygdomme, herunder vagter med tjeneste til kl. 18.
  • Ambulatorium – udredning, diagnostik og behandling af ambulante patienter.
  • Rådighedsvagter for både det dermatologiske sengeafsnit og Videncenter for Sårheling.
Du vil hovedsageligt arbejde i dagtjeneste. Rådighedsvagterne ligger i forlængelse af dagtjenesten på hverdage samt i weekender.

Vi investerer i din uddannelse

Vi lægger vægt på, at du som introduktionslæge får en god og struktureret introduktion, tæt supervision og mulighed for løbende faglig udvikling.

Du vil få indblik i et bredt udsnit af specialet og mulighed for at udvikle dine kliniske kompetencer inden for både diagnostik, behandling og patientkommunikation.

Der er desuden mulighed for at engagere sig i undervisning og forskning, hvis det har din interesse.

Vi håber, du har lyst til at blive en del af en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og uddannelse går hånd i hånd.

Vi leder efter dig, som


  • er nysgerrig på det dermato-venerologiske speciale
  • har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
  • trives med en varieret klinisk hverdag
  • bidrager positivt til samarbejdet med både læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper
  • har gode kommunikative kompetencer
  • har interesse for forskning og undervisning – eller lyst til at prøve kræfter med det.
Er du allerede interesseret i dermatologi, er det selvfølgelig en fordel men det vigtigste for os er din motivation og lyst til at lære.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 1-årig fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen eller om hverdagen som introduktionslæge hos os, er du meget velkommen til at kontakte:

Uddannelsesansvarlig overlæge Silje Haukali Omland

silje.haukali.omland.01@regionh.dk

Chefsygeplejerske Alexandra Haucke Jacobsen

Alexandra.haucke.jacobsen.01@regionh.dk
Mobil: 26 98 79 40

Du kan også læse mere om Bispebjerg Hospital og vores afdeling på hospitalets hjemmeside.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning på maks. én side samt CV inkl. nummereret publikationsliste og eventuelle referencer. Der ønskes ikke øvrige bilag.
Ansøgningsfrist: 13. september 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 39.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d7365437-e4d7-4179-bf07-d5641b6bc788

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Region
Region Hovedstaden
Ansættelsestype
Fuldtid
Tilbage til alle job