RH
Region HovedstadenNyt på Jobnet

Introduktionsstilling, Geriatri, Afdelingen for Ældresygdomme og Lindrende Behandling på Amager og Hvidovre Hospital

Kettegård Alle 30, 2650, Hvidovre

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
7. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Hovedstaden

På Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling på Amager og Hvidovre Hospital vil vi skabe gode tværspecialiserede, tværfaglige og tværsektorielle forløb for vores patienter med fokus på nærvær, høj faglighed og respekt for patienternes ønsker og behov. Vi mangler en kollega til en introstilling med start 1. oktober 2026.

Om os

Vi er en afdeling med stor lyst til udvikling og udvidelse af nye funktioner på tværs af sektorer og specialer. Afdelingen er fysisk beliggende på to matrikler: Amager og Hvidovre Hospital. Vi udreder, plejer og behandler ældre, der lever med kompleks multisygdom, skrøbelighed og polyfarmaci i et godt og professionelt tværfagligt samarbejde, hvor fokus er på det enkelte individ. Vi gør os også umage for, at vores kolleger trives og er glade, begejstrede og tillidsfulde og trygge. Målet er at alle patienter får den rette behandling og vores kollegers potentiale kan opfyldes.

Palliativ Enhed, der blev en del af afdelingen d.1.maj 2025, har til formål at udvikle og yde den bedst mulige lindrende behandling til patienter med livstruende sygdomme uanset diagnose. Vi behandler patienter med komplekse palliative symptomer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter med det formål at forbedre patientens livskvalitet samt støtte patientens pårørende.

I afdelingen har vi tre sengeafsnit med samlet 55 senge, heraf 8 palliative pladser, et geriatrisk ambulatorie herunder regionsfunktion i faldudredning, funktion i Hukommelsesklinikken, akut geriatrisk team, tværsektoriel geriatrisk funktion, udkørende palliativt team, ortogeriatrisk funktion og forskningsenhed. Vi har eget vagtlag med en geriatrisk bagvagt og mellemvagt samt en geriatrisk forvagt på udvalgte dage. Vagtholdet deltager, sammen med de øvrige specialer, i modtagelsen af akutte patienter i den fælles akutmodtagelse på Hvidovre og dækker ligeledes vurderingssporet om natten.

Vi er 18 speciallæger og 30 yngre læger og varetager uddannelse af læger på alle uddannelsestrin. I afdelingen er der et tæt sammenhold, hvor vi passer på hinanden og støtter hinanden. Læs mere om afdelingen her

På Amager og Hvidovre hospital er vi eksperter i det de fleste fejler, men kan samtidige tilbyde højt specialiseret behandling.

Din hverdag på afdelingen

Du bliver under din ansættelse introduceret til de geriatriske funktioner på Hvidovre Hospital og varetager mellemvagtsfunktion i den fælles akutmodtagelse. I vagten dækker du den fælles akutmodtagelse og vores sengeafsnit. Vi har en geriatrisk bagvagt indtil kl. 19 og derefter på telefon fra hjemmet. Der er fælles bagvagt i akutmodtagelsen hele natten.

Vi tilbyder

  • Introduktion til geriatri, som er det bredest dækkende intern medicinske speciale med kerneydelse i at udrede og behandle kompleks multisygdom hos ældre. Du vil få bred erfaring i blandt andet medicingennemgang, etiske problemstillinger, patientinddragelse og fagligt komplekse forløb.
  • God og daglig supervision samt tæt sparring med kolleger og speciallæger
  • Fokus på uddannelse og udvikling
  • Planlagt undervisning i akutmedicin, intern medicin og geriatri
  • Daglige konferencer med stor læringsværdi
  • Tværfagligt samarbejde
  • Meningsfyldte patientforløb

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som yngre læge.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Emma Wilson på emma.linnea.wilson@regionh.dk eller på tlf. 21208482.

Ansøgningsfrist

Ansøgning og CV sendes via linket her på siden senest 06.09.26

Samtaler afholdes d. 14.9 mellem kl. 14 -15.30 på Hvidovre Hospital.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: d1734f53-b0bf-4f1e-8b13-af52fa395e4b

Praktisk info

Arbejdssted
Kettegård Alle 30, 2650, Hvidovre
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
7. september 2026
Tilbage til alle job