NA
Novafos A/SNyt på Jobnet

Jurist med miljø og klima i hjertet

Blokken 9, 1., 3460, Birkerød

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
12. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Novafos A/S

Jurist med miljø og klima i hjertet



Vær med til at sætte retning for juraen i fremtidens Novafos




Motiveres du af at løse komplekse juridiske problemstillinger i en hverdag med spændende og varierende opgaver? Brænder du for forsynings- og miljøjura? Og vil du være med til at sikre fremtidens forsyning med vand og afledning af spildevand i et af Danmarks største forsyningsselskaber? Så er du måske vores nye jurist.
En hverdag med perspektiv
Hos os kommer du ikke til at sidde langt væk fra forretningen. Tværtimod bliver du en central sparringspartner, der arbejder i krydsfeltet mellem jura, teknik, miljø og politik. Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor opgaverne spænder fra koncentreret sagsbehandling til dialog, møder og helikopterperspektiv. Dette indebærer blandt andet:

Rådgivning og sagsbehandling inden for Novafos’ forsyningsområde, herunder miljø- og planret, klimatilpasning og forsyningsjura

Generel intern ad hoc-rådgivning i en mangfoldighed af juridiske spørgsmål

Bidrage til juridiske processer i tæt samspil med kolleger på tværs, f.eks gennem workshops og undervisning

Deltage i og understøtte samarbejde med kommuner, myndigheder og andre eksterne interessenter

Udarbejdelse af juridiske notater, beslutningsgrundlag m.v. samt standarder for kontrakter og aftaler

I den juridiske afdeling er der desuden plads til nytænkning og innovation, og ser du en mulighed for at iværksætte et nyt initiativ eller en ny måde at angribe tingene på, er der en god chance for den nødvendige opbakning til at forfølge den.
Stærk faglighed og sans for samarbejde
Vi søger en jurist med et solidt fagligt fundament og lyst til at bringe juraen i spil i praksis. Vi forestiller os, at du:

Er uddannet cand.jur

Har relevant erfaring f.eks. fra forsyningsselskab, kommune, rådgivningsvirksomhed eller lignende

Har indsigt i forsyningsjura, klimatilpasning og/eller miljø- og planret

Kan dit juridiske håndværk og sætter en ære i at levere en høj professionel standard i din sagsbehandling

Har særdeles gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt og formår at gøre kompliceret lovgivning letforståelig

Som person er du løsningsorienteret og giver ikke op ved første udfordring, men er god til at finde alternative løsninger, der fungerer i praksis og skaber værdi for dem, du samarbejder med. Du kan lide at sætte dig grundigt ind i tingene og blive klogere undervejs. Samtidig møder du andre med åbenhed og har let ved at opbygge gode samarbejdsrelationer.
Dit nye team
Du bliver en del af Jura, som er forankret i Administrationen. Vi er i dag 5 juridiske rådgivere, der bistår hele organisationen i juraens mange facetter - med særligt fokus på forsynings- og miljøret.
Vi arbejder tæt sammen med den øvrige organisation på tværs af fagligheder - bl.a. med ingeniører, biologer, økonomer, indkøbere og generalister - og vores opgaveløsning tager ofte afsæt i komplekse, tværfaglige samarbejder.

Hos os er der højt humør, faglig nysgerrighed og en stærk kultur for at løfte i flok. Vi prioriterer både det faglige og det sociale - og vi er stolte af at have et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.
En arbejdsplads med plads til hele dig
I Novafos tror vi på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:

Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost

Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder

Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst

Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse

Gode kontorfaciliteter i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt gratis parkeringspladser til bil

Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring

En aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, yoga, DHL-stafet mv.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet, som du fra og med uge 35 kan stille til Juridisk chef Lene Rauch på telefon 44208096. Send dit CV og ansøgning til job@novafos.dk senest den 11. september 2026. Vi forventer at holde samtaler i september, men kan også indkalde inden da og afslutte rekrutteringsforløbet, når den rette kandidat er fundet.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11161487

Praktisk info

Arbejdssted
Blokken 9, 1., 3460, Birkerød
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
12. september 2026
Tilbage til alle job