MK
Mariagerfjord KommuneNyt på Jobnet

Økonomikonsulent til Ældre og Omsorg – central rolle med stort ansvar

9560, Hadsund

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
16. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Mariagerfjord Kommune

Vil du have en central rolle på et stort og vigtigt velfærdsområde, hvor god økonomistyring, analyser og tæt sparring med ledelsen er afgørende? Trives du med ansvar og frihed, og kan du både have styr på detaljerne og løfte blikket, når økonomien skal omsættes til gode beslutninger?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye økonomikonsulent på Ældre og Omsorg.

Du bliver den primære økonomikonsulent på ældreområdet og får dermed en central rolle i den løbende økonomistyring og i samarbejdet med direktør, chef, ledere og nøglemedarbejdere på området.

Samtidig bliver du ikke alene om opgaven. Som led i et nyt setup omkring økonomistyringen på ældreområdet er der tilknyttet en strategisk økonomikonsulent med en del af sin arbejdstid. Herudover vil den hidtidige økonomikonsulent på området stå for en grundig overdragelse og fortsat varetage en mindre del af området.

Det giver dig mulighed for at komme godt ind i opgaverne og samtidig blive en del af et stærkt fagligt setup omkring et område med stor økonomisk og politisk bevågenhed.

”Du får en fantastisk arbejdsplads, hvor læring og samarbejde prioriteres højt og ledelsen er rigtig gode til at give frihed under ansvar.”

– Andreas Kjærskov Nørlev, BI- og Analysekonsulent i Økonomiafdelingen

Om jobbet: Du får ansvaret for den daglige økonomistyring

Du bliver en del af vores team af økonomikonsulenter, hvor der er en god blanding af erfarne kræfter og yngre konsulenter med forskellige baggrunde.

Som primær økonomikonsulent bliver du den centrale økonomiske sparringspartner for Ældre og Omsorg. Du får ansvar for den løbende økonomistyring og hvor du skal sikre overblik over økonomi, aktivitet og udvikling på området.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med fagområdet og skal både kunne levere sikker drift, opdage økonomiske udfordringer i tide og bidrage til at finde løsninger.

Konkret vil du blandt andet:

  • Varetage budgetlægning, økonomiopfølgning, regnskabsafslutning og den løbende økonomistyring på Ældre og Omsorg.
  • Have tæt dialog med direktør, chef, ledere og nøglemedarbejdere og klæde dem på til at træffe beslutninger på et solidt økonomisk grundlag.
  • Udarbejde analyser, prognoser og økonomiske vurderinger.
  • Arbejde med data og omsætte dem til relevant ledelsesinformation.
  • Bidrage til udvikling af modeller og værktøjer, der styrker økonomistyringen på området.
  • Beregne takster 
  • Udarbejde økonomiske bidrag til politiske sager og beslutningsoplæg.
  • Generelt understøtte, udvikle og udfordre fagområdet.
  • Indgå i relevante tværgående økonomi- og analyseopgaver.

Som nævnt kommer til at arbejde tæt sammen med den strategiske økonomikonsulent på området. Mens du har det primære ansvar for den løbende økonomistyring, vil den strategiske økonomikonsulent blandt andet have fokus på større udviklingsprojekter, tværgående analyser samt udvikling af tildelings- og styringsmodeller. I praksis vil der være et tæt samarbejde og løbende sparring mellem jer.

Du har stor frihed til at strukturere dit arbejde. For at sikre det gode samarbejde på tværs har vi fælles kontordage, ligesom du også vil have møder og arbejdsdage ude hos fagområdet.

Om dig: Analytisk, nysgerrig og god til relationer

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og har erfaring med økonomistyring fra en kommune, anden offentlig organisation eller en større privat virksomhed.

Det vigtigste er dog, at du har lyst til at tage ansvar for et stort fagområde og trives i rollen som økonomisk sparringspartner, hvor du skal veksle mellem at have styr på detaljen og have overblikket.  

Du behøver ikke at kende ældreområdet på forhånd. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig og har lyst til at sætte dig grundigt ind i både økonomien og den faglige virkelighed bag tallene.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har en stærk analytisk sans og et godt blik for både helheden og detaljen.
  • Kan skabe overblik i en kompleks økonomi.
  • Har gode kommunikative evner og kan formidle økonomi til kolleger med forskellige faglige baggrunde.
  • Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver.
  • Er nysgerrig og tør stille spørgsmål og udfordre, når noget kan gøres bedre.
  • Trives med tæt samarbejde og kan opbygge gode relationer til ledere og medarbejdere.
  • Bidrager positivt til det faglige og sociale fællesskab i Økonomi.

Om os: En central afdeling med stor indflydelse, god stemning og frie rammer

Økonomiafdelingen holder til på Hadsund Rådhus og er en del af Mariagerfjord Kommunes Stab for Økonomi og Fællesservice

Vi er en samlet afdeling, som består af tre teams: Økonomi, Budget og Analyse samt Driftsøkonomi. Vores vigtigste opgave er at understøtte og rådgive fagområderne, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgave.

Vi samarbejder tæt med direktør, chef, ledere og nøglemedarbejdere i fagområderne. Derfor bliver du som økonomikonsulent involveret i mange forskellige beslutningsprocesser og får mulighed for at gøre en reel forskel.

”Som medarbejder får du ekstremt stor frihed, så længe du er dygtig og påtager dig ansvaret. Der er god mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet, og vi kan ret hurtigt rykke på tingene, ændre og optimere, hvis du ser muligheder og potentiale for forbedring.”

– Steffen Bach Grønhøj, Leder for Økonomiafdelingen

Lyder det som noget for dig?

Så send en ansøgning og et CV til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 16. september
Samtaler: Mandag den 21. september. Eventuelle anden runde samtaler afholdes den 23. september. 

Løn- og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst med forventet tiltrædelse 1. november 2026.

Endelig lønindplacering sker efter nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Der kan være møder på kommunens andre adresser, og det forventes derfor, at du har kørekort og egen bil.

Arbejdssted er Hadsund Rådhus, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund, med mulighed for hjemmearbejdsdage efter behov og i det omfang, det giver mening i forhold til opgaverne.

Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Teamleder for Økonomiteamet, Elisabeth Skaarup Andersen

Telefon 21 19 96 92

Leder for Økonomiafdelingen, Steffen Bach Grønhøj

Telefon 51 64 93 34

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 3b6500b0-1d8e-43fa-bf64-1c8d28935ab0

Praktisk info

Arbejdssted
9560, Hadsund
Region
Region Nordjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. september 2026
Tilbage til alle job