Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Næstved Kommune
PPR søger en psykolog til spændende opgaver med børn, unge og deres familier i et stærkt arbejdsfællesskab.
Har du lyst til at arbejde med og omkring børn, unge og deres familier? Og kan du se dig selv i udviklingsfeltet mellem tværfagligt samarbejde, pædagogisk psykologi og klinisk psykologi? Så kan det være dig vi søger til PPR i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse.
I PPR er vi 32 psykologer og 2 konsulenter der arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år, gravide og forældre til børn og unge, personale i dagpleje, daginstitutioner, skoler, samt børne- og ungerådgivere, pædagoger og sundhedsplejen.
Vi er en indstillingsfri PPR, hvor vi arbejder ud fra en tydelig ambition om at udvikle et dagtilbud og en skole, der kan mere for flere – gennem styrket almenpædagogik og professionelle læringsfællesskaber. Dette sker i samskabelse med vores samarbejdspartnere på dagtilbudsområdet, i skolerne samt med afdelingens Rejsehold, hvor PPR er med ude i praksisfeltet.
Psykologernes arbejde består af en bred vifte af arbejdsopgaver: Pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV), supervision af forskellige faggrupper, konsultativt arbejde særligt i dagtilbud og skoler, kortere og længere behandlingsforløb, gruppetilbud til børn, børnepsykologiske vurderinger, forældre kompetence vurderinger, psykologisk familiebehandling og kriseopgaver.
Der vil løbende i din ansættelse være mulighed for at få indflydelse på hvilke opgaver, der passer bedst til dig og dine kvalifikationer.
Vi leder efter en psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.), som har interesse i at arbejde tæt på praksis i vores dagtilbud og skoler.
Vi forventer, at du
- har gode samarbejdsevner til at indgå i forskellige tværfaglige samarbejdsrelationer
- er nysgerrig og åben overfor de problemstillinger du vil møde i arbejdet
- er nysgerrig på dig selv og egen praksis
- kan skabe tillid og psykologisk tryghed
- kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge din tid
- har en positiv indstilling og er en god kollega
- fagligt kan gøre rede for en tilgang, der tager afsæt i det, børnene kommunikerer med deres symptomer og kan vise, hvordan vi kan besvare deres invitationer på udviklingsfremmende måder
- fagligt kan give en forståelse for børns og unges situation og udfordringer i familie, dagtilbud, skole og blandt kammerater
- har humor
I PPR får du
- en udviklende og til tider travl arbejdsplads, hvor der samtidig er fokus på og lydhørhed overfor balancen mellem arbejdsliv og familie/fritid
- en arbejdsplads med høj grad af faglighed og interesse i at udvide vores faglige viden og kunnen
- en arbejdsplads med fastlagt supervision og altid mulighed for kollegial sparring
- mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale
- gode løn- og arbejdsforhold
- tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper
- en grundig og struktureret oplæringsperiode
- en kollegagruppe som rummer en god blanding af nyuddannede og meget erfarne psykologer, som er opmærksomme på hinanden og bakker hinanden op. En kollegagruppe der har mange forskellige psykologfaglige vinkler/interessefelter, og som også holder af at være sammen til sociale arrangementer efter arbejde
Vi søger en klinisk psykolog med praksiserfaring til en fast stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Hvis du er nysgerrig og har spørgsmål til os, kan du henvende dig til Faglig koordinator Inge Hanberg på mobil 2545 0970, TR psykolog Sofie Marie Bruun på mobil 2128 8293 eller til Trine Rønne, psykolog og leder af PPR på mobil 2545 0274.
Ansøgningsfrist mandag den 24. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 28. august 2026 på Herlufsholm allé 20, 4700 Næstved.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: b8fde228-35c6-4b9b-aef0-4901c0d687da