Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra MT Højgaard Danmark A/S
Projekt Risk Manager til Anlæg og Infrastruktur
Vil du være med til at forbedre risikostyringen i samfundskritiske anlægsprojekter? Som Projekt Risk Manager sikrer du, at vores tilbud og projekter leverer effektivt - og at vi er på forkant med risici og uforudsete situationer, der udfordrer fremdrift i eksekveringen.
Bliv del af et fagligt miljø i København
Du vil have base på hovedkontoret i Søborg eller på projekter i København, og du bliver du en del af fagområdet Tunneler, som består af 15 engagerede kollegaer, og med en god blanding af projekt- og fagfolk. Du vil have ansvar for at udvikle risikokulturen og sikre, at risikostyring bliver tænkt tidligt ind i vores anlægsprojekter - fra planlægning til realisering.
Du varetager og udvikler risikostyringen i programmer og projekter
Som Projekt Risk Manager bliver du tilknyttet et eller flere projekter i forskellige faser, både tilbud og udførelse. Du har ansvar for, at risikostyringen er både rettidig, handlingsorienteret og værdiskabende, og du tager ejerskab og stiller de rigtige spørgsmål, så risici bliver identificeret og håndteret. Dette gør du i tæt samarbejde med en projektansvarlig.
Dine opgaver omfatter bl.a. at:
afholde risikoopfølgningsmøder og facilitere risikoworkshops
sikre at risikostyring bruges aktivt i projekterne via gode processer og sammenhæng i risikostyringen på tværs
rådgive om kontraktuelle risici og fremme risikokulturen i projektorganisationen
bidrage til udvikling af risikostyring i dit fagområde
Du samarbejder tæt med projektledere, specialister, leverandører og ledere, og finder løsninger i fællesskab på tværs af fagligheder.
Dygtig kommunikator med interesse for facilitering
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk uddannelse på min. bachelorniveau. Det er ikke nødvendigt, at du har flere års erfaring med risikostyring, men vi lægger vægt på, at du har en nysgerrig, har kritisk sans, og evne til at sætte dig ind i nye områder og beskrive en sammenhæng. Du er motiveret for at lære nyt og har en stor interesse for at dyrke risikostyring som fagområde.
For at gøre det godt i rollen, skal du:
trives i et team og organisation med samarbejdet i fokus
være selvstændig, opsøgende og kontaktstærk
holde fokus på detaljen og se den større sammenhæng
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Deadline d. 13 septermber men send din motiverede ansøgning og CV snarest muligt, da vi holder samtaler løbende.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Områdechef, Lennart Lynge Larsen på +45 2270 3954.
Søg denne stilling
Kontaktperson
Lennart Lynge Larsen
+45 2270 3954
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11159629