Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Center for Skole
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i deres hverdag? Trives du med at arbejde tæt på praksis og i stærke samarbejdsrelationer med forældre og fagpersoner og børn? Så er du måske vores nye psykolog i PPR Frederikshavn.
Som psykolog i PPR er du med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn og unge i vores dagtilbud og skoler. Du bliver en del af en vigtig indsats, hvor vi arbejder tæt på praksis og med barnet og dets omgivelser i centrum.
I PPR Frederikshavn tror vi på, at de bedste løsninger skabes tæt på barnet og med de mennesker, der er en del af barnets hverdag. Vi har fokus på lokal tilstedeværelse og er organiseret i tre tværfaglige kontorfællesskaber, så vi kan være tæt på både børn, familier og fagprofessionelle i hverdagen. Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil dér, hvor den gør en reel forskel.
Din hverdag og dine opgaver
Som psykolog i PPR Frederikshavn rådgiver og vejleder du dagtilbud, skoler og forældre om, hvordan børn og unge bedst støttes i deres trivsel, læring og udvikling. Du bidrager til at skabe meningsfulde og bæredygtige løsninger, som kan omsættes i barnets hverdag.
Derudover udarbejder du, når der er behov for det, pædagogisk-psykologiske vurderinger når der er behov for en vurdering af specialpædagogisk støtte eller ved bekymring for et barns trivsel og udvikling. Samtidig arbejder du ud fra et helhedsorienteret perspektiv og indgår i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Opgaverne spænder bredt på både dagtilbuds- og skoleområdet, og der er gode muligheder for at bringe egne interesseområder og kompetencer i spil.
Du bliver tilknyttet et lokalt tværfagligt team, som ud over psykologer består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, en specialpædagogisk konsulent og en ungeguide.
Vi arbejder tæt sammen med børn, forældre og fagprofessionelle og vægter dialog, tilgængelighed og samarbejde højt. Gode relationer, både internt og eksternt, er en vigtig del af fundamentet for vores arbejde.
Vi søger en psykolog, der
- er autoriseret psykolog, gerne med praksisuddannelse
- er nysgerrig, fagligt velfunderet og opmærksom på relationens betydning
- kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter faglig sparring og samarbejde
- har blik for, hvad en opgave kalder på, og arbejder fleksibelt inden for de givne rammer
- formulerer sig klart og professionelt i både skrift og tale
- møder børn, familier og kolleger med engagement, respekt og godt humør
Hos os kombinerer vi klare procedurer med faglig fleksibilitet og stor tillid til den enkelte medarbejders dømmekraft.
Hos os får du
- en meningsfuld hverdag med børn og unge i centrum
- et stærkt fagligt fællesskab med 15 psykologkolleger
- tæt tværfagligt samarbejde på tværs af fagområder
- supervision og gode muligheder for faglig udvikling
- en arbejdsplads præget af tillid, fleksibilitet og faglig sparring
- flextid og mulighed for én hjemmearbejdsdag om måneden
Din daglige base bliver i PPR's kontorfællesskab på Sæbygaardskolen i Sæby, hvor du sidder sammen med dit tværfaglige team og har tæt kontakt med de skoler og dagtilbud, du betjener.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i et fællesskab, hvor faglighed, nysgerrighed og humor går hånd i hånd. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der tror på, at de bedste løsninger skabes i relationer og tæt på den praksis, hvor børn og unge lever deres liv.
Er du interesseret?
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingsleder Janni Nibuhr Thrysøe på telefon 98 45 69 72 eller mail jatr@frederikshavn.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 14. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. september 2026 fra kl. 13.00.
Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest og straffeattest.
Forventet tiltrædelse er 1. november 2026 eller før efter nærmere aftale.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fc5edd30-db1c-490f-8c61-e9214275e130