Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra VENSTRES LANDSORGANISATION
Vil du være med til at udvikle Venstres organisation?
Venstres Landsorganisation søger en engageret seniorkonsulent til teamet ”Organisation og Valg”, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for Venstres organisation og de mange frivillige og folkevalgte, der hver dag skaber resultater lokalt og nationalt.
I jobbet bliver du en central sparringspartner for Venstres tillidsvalgte organisationsfolk, frivillige og folkevalgte. Du er med til at udvikle og gennemføre uddannelsesforløb, styrke lokale og regionale Venstre-foreninger og bidrage til planlægningen af Venstres kommende valg. Du får samtidig mulighed for at arbejde selvstændigt med områder bl.a. inden for Venstres internationale aktiviteter, herunder servicering af Europaudvalget.
Som seniorkonsulent i Venstres Landsorganisation får du et unikt indblik og kendskab til ’maskinrummet’ i Danmarks ældste parti og får mulighed for at præge udviklingen af en medlemsdrevet organisation, hvor vigtige lokale og nationale valg venter i de kommende år. Du er med til at planlægge og eksekvere forløb, der både gør organisationen klar til de kommende valg samtidig med at organisationen moderniseres så nye talenter, medlemmer og kommende politikere tiltrækkes.
Vi søger en kollega med bred erfaring inden for organisationsudvikling, rådgivning og kompetenceudvikling, som trives med at skabe relationer, finde løsninger og omsætte idéer til handling. Kendskab til det kommunalpolitiske landskab er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en del af et engageret hold i Venstres Landsorganisation med arbejdsplads på Store Kongensgade i København med tæt samarbejde med Venstres sekretariat på Christiansborg og delegation i Europa-Parlamentet.
Du må forvente en del rejseaktivitet rundt i hele landet.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og ansættelsestidspunktet sker efter aftale.
Ansøgningsfristen er senest 10.september 2026, men samtaler afholdes løbende.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 701a13ab-21f0-4847-9e18-b2e0c68e5be2