SS

Speciallæge i ortopædkirurgi, Sygehus Sønderjylland

6400, Sønderborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
12. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sygehus Sønderjylland - Sønderborg

Speciallæge søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædi med funktion som ”overekstremitetskirurg”. Planen er at blive uddannet i både hånd- og skulder/albuekirurgi. Vægtningen afhænger af afdelingens dynamiske behov.

Hovedarbejdssted vil være i Sønderborg med evt. vagtarbejde i Aabenraa.

Om afdelingen


Den ortopædkirurgiske afdeling på Sygehus Sønderjylland er fordelt på to matrikler: Aabenraa, der varetager al akut kirurgi og traumemodtagelse, og Sønderborg, hvor øvrige sektorer varetager elektiv kirurgi inden for hånd, skulder/albue, fod, idræt og alloplastik.

Afdelingen har tilknyttet en professor og en forskningsansvarlig overlæge, så der er mange muligheder for at opstarte eller fortsætte påbegyndte forskningsprojekter. Både afdelingen og Sygehus Sønderjylland prioriterer dette meget højt.

På Ortopædkirurgisk afdeling er der ansat i alt ca. 120 medarbejdere, heraf 31 speciallæger og ca. 19 læger i uddannelsesstillinger, ca. 42 plejepersonaler og 27 sekretærer.

Vi forventer


Ansøgeren forventes at kunne bidrage positivt til udvikling, ikke mindst inden for sygehusets indsatsområder faglig kvalitet og patientsikkerhed. Lægen forventes at deltage i undervisningen af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb og således bidrage til afdelingens vision om trivsel igennem faglighed. Vi forventer, at lægen aktivt vil være en del af afdelingen, du vil have en travl, spændende og fagligt udfordrende hverdag sammen med et fantastisk team af entusiastiske kollegaer. Vi prioriterer faglighed, arbejdsglæde, respekt for hinanden og humor højt. Endelig lægges vægt på gode samarbejdsevner.

Ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og YL eller FAS.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst for Underordnede læger (33.06.1). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansættelsestidspunkt efter aftale.

Ansøgningsfrist: 11. september 2026

Yderligere oplysninger


Du er velkommen til at kontakte cheflæge Jens Eggers, tlf. tlf. 79 97 18 10 eller ledende overlæge Christian Kynde, tlf. 79 97 72 19.

Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.





Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 12b283a6-7e78-4032-9373-ef018f83355c

Praktisk info

Arbejdssted
6400, Sønderborg
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
12. september 2026
Tilbage til alle job