Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Region Sjælland
Vil du have tid til dine patienter – og bidrage til at udvikle praksisområdet?
Region Sjælland søger speciallæger i almen medicin til en nyetableret regionsklinik på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Nykøbing F.
Regionsklinikken varetager almindelig patientbehandling. Ambitionen er, at klinikken på sigt skal bidrage til at styrke almen praksis i Lolland/Falster- og Vordingborgområdet gennem kvalitetsudvikling, forskningsindsatser, uddannelse- og kompetenceudvikling.
Som læge i klinikken bliver du således en del af et fagligt miljø med fokus på patientbehandling på højeste niveau.
Om stillingen
Klinikken har aktuelt fast tilknyttet en læge og en praksismanager.
Du bliver en central del af at realisere de ambitioner, der er for Regionsklinikken og får – sammen med din lægekollega og praksismanageren – en unik mulighed for at sætte retning for både drift, organisering og samarbejde. Her er der kort vej fra idé til handling, og du får reel indflydelse på, hvordan hverdagen tilrettelægges.
Klinikken er forankret på SUH i Nykøbing F., og er aktuelt beliggende i midlertidige lokaler på Akutafdelingen. Der arbejdes på hurtigst muligt at finde en permanent lokation for klinikken centralt i Nykøbing F. Forankring, og dermed samarbejdet med SUH, giver dig let adgang til faglig sparring med hospitalets specialer og mulighed for at skabe stærke, sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.
Dine opgaver
Du varetager klassiske almenmedicinske opgaver med fokus på patientcentreret og evidensbaseret behandling. Samtidig får du mulighed for at bidrage til udvikling af nye arbejdsgange, digitale løsninger og samarbejdsformer, der styrker behandlingen tæt på borgeren.
Du bliver en del af et miljø, hvor tværfagligt samarbejde, forskning og kvalitet er i centrum.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en moderne klinik med gode fysiske rammer, opdateret udstyr og stærke digitale løsninger. Der er gode muligheder for faglig sparring, kompetenceudvikling og efteruddannelse.
Vi lægger vægt på fleksibilitet og tilbyder ansættelsesvilkår, der kan tilpasses dine behov – både i forhold til arbejdstid (herunder evt. ønske om deltid) og tilrettelæggelse. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage.
Der er desuden mulighed for transport med personalebus samt overnatning ved behov.
Om dig
Du er speciallæge i almen medicin og motiveres af at skabe værdi for patienterne gennem høj faglighed og gode relationer. Du trives i en opstarts- og udviklingskontekst, hvor du både kan tænke nyt og få ting til at ske i praksis.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold som speciallæge i henhold til overenskomst for underordnede læger mellem RTLN og YL. Vi rekrutterer løbende og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lægefaglig vicedirektør, Peder Fabricius tlf. 93576718.
Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vil du være med på rejsen?
Her får du muligheden for at kombinere høj faglighed, indflydelse og balance i arbejdslivet – i en klinik med stort potentiale og en vigtig opgave.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 329b5541-432c-4570-881d-852c0fd2beb5