I
IdrætNyt på Jobnet

Studentermedhjælper til Idrætsbiologisk forskningsenhed (HK)

8000, Aarhus C

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
18. august 2026
Ansøgningsfrist
1. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Idræt

Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til Idrætsbiologisk forskningsenhed pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 23 måneder.

Som studentermedhjælper på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer primært på idrætsvidenskab. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper er dine primære opgaver test og træning af forsøgspersoner i forskellige forskningsprojekter i Mette Hansens forskningsgruppe. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Test af forsøgspersoner i forskningsprojekter i EstroLab forskningsgruppen, hovedsageligt forskningsprojektet E30 (Hormontilskud og træning af postmenopausale kvinder)

Du refererer til institutleder Michael Baggesen Klitgaard og i det daglige til professor Mette Hansen.

Dine kompetencer

Du har en baggrund inden for idrætsvidenskab. Du har erfaring med test og træning af forsøgspersoner fra tidligere forskningsprojekter.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Mette Hansen, mhan@ph.au.dk, tlf.: +45 51666551.

Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6ef62766-893f-4f83-9d47-403e22044c1f

Praktisk info

Arbejdssted
8000, Aarhus C
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
1. september 2026
Tilbage til alle job