SF

Systemejer for Hændelseshåndteringssystem til Styrelsen for Samfundssikkerhed

2100, København Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
20. august 2026
Ansøgningsfrist
14. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro

Cybertruslen er alvorlig, og Danmark rammes dagligt af cyberangreb. I Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder vi for at sikre et stærkt værn mod truslen. Derfor søger vi nye kolleger, som vil bidrage til arbejdet med at opbygge et nationalt operationscenter, som skal forebygge, opdage og håndtere alvorlige hybride- og cyberhændelser og spille en central rolle i den nationale cyberkrisestyring.

Din rolle og dine opgaver

Vil du være med til at implementere et af de vigtigste it-systemer i den nationale krisestyring og cyberindsats?

Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) er i gang med at opbygge Danmarks nationale Situationscenter. Som led heri implementerer vi et nyt, moderne hændelseshåndteringssystem baseret på en af markedets førende IT Service Management-platforme. Systemet bliver en central del af den operative håndtering af cyberhændelser og skal samtidig understøtte en række arbejdsgange på tværs af SAMSIK. Vi søger en systemejer, der får det faglige ansvar for implementering, videreudvikling og den efterfølgende forvaltning af systemet.

Du bliver en central del af implementeringsprojektet og skal være med til at sikre, at systemet understøtter SAMSIKs processer og arbejdsgange. Du bliver bindeleddet mellem forretningen, brugerne og leverandøren, og du skal sikre, at systemet løbende udvikles i takt med organisationens behov.
Ansvarsområdet omfatter:

  • Deltage i implementeringen af et nyt hændelseshåndteringssystem.
  • Omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger i systemet.
  • Være systemejer med ansvar for den løbende udvikling og forvaltning af løsningen.
  • Prioritere ændringsønsker og koordinere releases og videreudvikling.
  • Være den daglige kontakt til leverandøren.
  • Bidrage til uddannelse og understøttelse af brugerne.
  • Samarbejde tæt med de operative kolleger, arkitekter, it-specialister og øvrige forretningsområder i SAMSIK.
Om dig
Vi søger en engageret medarbejder med stærke analytiske evner og interesse for at bygge bro mellem forretning og it.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med konfiguration og administration af større ITSM- eller workflowplatforme, og har lyst til selv at arbejde hands-on med systemets opsætning og videreudvikling.
  • har forståelse for processer, digitalisering og forretningsudvikling.
  • kan omsætte brugerbehov til konkrete systemløsninger.
  • har erfaring med leverandørstyring eller samarbejde med eksterne leverandører.
  • arbejder struktureret og kan holde overblik over mange parallelle aktiviteter.
  • trives med at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ITIL, service management eller lignende metoder. Det er også en fordel, hvis du har erfaring fra myndigheder eller samfundskritiske organisationer.

Om kontoret

Kontoret for Arkitektur og Systemer er under etablering i SAMSIK og får ansvaret for udvikling, implementering og videreudvikling af de digitale platforme, som understøtter den nationale cyberindsats.

Vi arbejder med etablering af nye kapaciteter og implementering af moderne systemer, der skal understøtte både den operative cyberindsats og tværgående myndighedsopgaver. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed og et tæt samarbejde mellem teknikere, analytikere, projektledere og forretningen.

Som systemejer bliver du en nøgleperson i udviklingen af et system, der får stor betydning for den daglige opgaveløsning og den fortsatte udvikling af SAMSIK.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Forventet tiltrædelse den 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed på Holsteinsgade 63, København Ø.

Er du interesseret?

Send ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 13. september 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at afholde førstesamtaler i uge 39 og andensamtaler i uge 40. Du kan blive bedt om at løse en case i forbindelse med jobsamtalen.

Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at tage kontakt til kontorchef Morten Bro på telefon +45 2178 4257.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på samsik.dk.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.



Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 005f05ed-1114-40de-9d54-1062d24e828f

Praktisk info

Arbejdssted
2100, København Ø
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
14. september 2026
Tilbage til alle job