Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra KPMG ACOR TAX PARTNERSELSKAB
Talentech - KPMG Acor Tax søger kolleger til vores Corporate Tax-team i Hellerup
Warning
Your browser is outdated. Get the best experience with speed, security and privacy by using the latest version of Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari or Opera
×
KPMG Acor Tax søger kolleger til vores Corporate Tax-team i Hellerup
Vil du være blandt de allerbedste skatterådgivere? Vi er på udkig efter ambitiøse kolleger med interesse for selskabsbeskatning, både nogle, der er tidligt i karrieren, og nogle med længere erfaring. Vi søger profiler, der har lyst til at bidrage til et stærkt team, hvor samarbejde, faglighed og udvikling er i centrum.
Velkommen til Corporate Tax-teamet
Du vil blive en del af vores Corporate Tax-team i Hellerup, hvor du vil få en central rolle i rådgivningen af vores kunder, som tæller alt fra private equity-fonde til danske og internationale corporate multinationals.
Du bliver en del af en uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af de mest interessante virksomheder i Danmark. Vi er et større team med over 70 specialister på tværs af mange fagområder af selskabsskat i Hellerup og Aarhus, som samarbejder, støtter hinanden og skaber resultater sammen. Vi er et meget socialt hus, hvor der er mulighed for at deltage i aktiviteter som padel, fodbold, vinsmagning og en række andre firmaarrangementer.
Din hverdag hos os
Der er mulighed for at arbejde med alle aspekter af selskabsskat - herunder tax compliance, M&A og generel skatterådgivning. Det betyder, at du får mulighed for at hjælpe vores kunder med selskabsskat, hvad enten der er tale om en skattesag eller en transaktion.
Som en del af Corporate Tax-teamet vil du ikke kun arbejde med M&A tax og tax compliance, men også med generel selskabsbeskatning, herunder international selskabsbeskatning, bl.a. rådgivning om omstruktureringer, drøftelser med skattemyndighederne samt arbejde med internationale skatteforhold på tværs af landegrænser. Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle områder, men blot at du har interesse i at lære det.
Dine arbejdsopgaver vil variere afhængigt af dine kompetencer, præferencer og kundernes behov, men eksempler på opgaver er:
Skatteopgørelser til brug for årsregnskabet og selvangivelsen, herunder opgørelse af rentefradragsbegrænsning, ejendomsavance samt nationale og internationale sambeskatningsopgørelser
M&A, herunder tax due diligence, strukturering og assistance vedrørende SPA og W&I
Grænseoverskridende virksomhedsetablering
Omstrukturering og generationsskifte
Investeringsstrukturering, herunder bl.a. vurdering af kildeskat
Skattesager og bindende svar
Generel rådgivning, f.eks. PE-vurdering, finansielle kontrakter og skatteincitamentsordninger.
For at få succes i rollen ser vi gerne, at du:
har 2-6 års relevant direkte eller indirekte erfaring inden for f.eks. selskabsskat eller revision
er analytisk velfunderet og har kommerciel forståelse
har en struktureret tilgang til dine opgaver og kan tage styring og ansvar for kunder
drives af faglige udfordringer og samarbejde i et tværfagligt internationalt miljø, hvor vi ofte samarbejder med vores kollegaer i andre afdelinger samt udenlandske kolleger
har lyst til at bidrage til udviklingen af vores team, herunder eventuelt har interesse i at optimere interne arbejdsprocesser, f.eks. ved at anvende ny teknologi og AI
er imødekommende og nysgerrig.
Hvem er KPMG Acor Tax?
KPMG Acor Tax er Danmarks største skatterådgivningsselskab med 290+ dedikerede eksperter med kontorer i Hellerup og Aarhus. Vi er en del af KPMG’s globale netværk, har både danske og internationale klienter og er med til at sætte normen for nutidens og fremtidens skatterådgivning. Vores kultur er baseret på udvikling, tillid og samarbejde, for at vi sammen kan skabe de bedste løsninger, der støtter erhvervslivet.
Læs mere om vores kultur og arbejdsmåde på Career at KPMG Acor Tax, eller følg os på Instagram for at få et indblik i vores hverdag på kontoret.
Ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning via linket i stillingsannoncen. Vedhæft din ansøgning, dit CV og andre relevante papirer.
Vi afholder løbende samtaler og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte René Lønne Arenfeldt tlf.: +45 5374 7015 eller e-mail: rene.arenfeldt@kpmg.com eller Regitze Jønholt Jacobsen på tlf.: 50 77 07 59 eller e-mail: regitze.jacobsen@kpmg.com.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Du kan læse mere om KPMG Acor Tax på kpmgacor.dk.
Ansøgningsfrist:
Arbejdssted:
Hellerup
Stillingskategori:
Selskabsskat
Arbejdstid:
Kontakt os
René Lønne Arenfeldt
Director
+45 5374 7015
Regitze Jønholt Jacobsen
Director
+45 5077 0759
At KPMG Acor Tax, you have found a place to grow - not only as a tax advisor, but as a human being. Personal and professional development are at the top of our agenda, and we will give you the best career experiences. You will thrive if you are curious and courageous. And maybe some kind of a rebel, too - the nice way. Wanting to learn, to share, to challenge and do things the way you think is right - not what the books say. Because that is our culture!
If you are new, you will get to work in practice right away. You will be out meeting clients, you will be faced by complex tax issues, and you will have brilliant colleagues from whom you can learn and who will push you forward. But you are not alone. We create the safe atmosphere around you and the supportive team which allows you to feel good.
The same counts if you are experienced. Optimally, if you are open minded and willing to let the best idea win. And that may not be ‘the usual suspects’ or the boss’ way. In that way, you will grow and do the best for yourself, us and for our clients.
We promise you one thing: You will enjoy what you are doing, helping others succeed, and grow - personally and professionally.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11161639