SF

UX studentermedhjælper

2000, Frederiksberg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
12. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Vil du være med til at sikre de gode brugeroplevelser, når vi udvikler fremtidens it-løsninger i Skatteforvaltningen? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Vi forventer, at du er i gang med et studie inden for IT, design, kommunikation, UX-design eller lignende. Du har mod og lyst til at kaste dig ud i opgaver og tilegne dig evner og viden inden for IT, brugeroplevelser, brugerdesign og meget mere.

Som studentermedhjælper i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får du mulighed for at bidrage til spændende projekter, hvor vi fokuserer på at skabe intuitive og brugervenlige løsninger for borgere, virksomheder og vores medarbejdere. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger og få indblik i hele udviklingsprocessen, fra idé til implementering.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver er ikke faste, men kunne fx være:

  • Tegne prototyper i Figma og hjælpe med brugertests
  • Bistå med test af tekster og funktioner på websider, herunder bearbejdelse af testresultater fra slutbrugere
  • Opsætte spørgerammer og surveys
  • Hjælpe med research
  • Vedligeholde og udvikle komponentbibliotek i Figma ud fra Skatte- og Vækstministeriets designsystem
  • Hjælpe med support og test af komponenter i Umbraco.
Stillingen er på ca. 10-15 timer ugentligt, fordelt på 1-2 hverdage indenfor almindelig arbejdstid. Det er en fordel, hvis du forventer at have mere end 1 år tilbage af din studietid.

Om os

Du bliver ansat i UX-teamet i kontoret Digitale Kanaler. Kontoret har ansvaret for udvikling af digitale kanaler som f.eks. skat.dk og udvikling og drift af Skatte- og Vækstministeriets fælles CMS (Umbraco). Kontoret er desuden ansvarlig for Skatte- og Vækstministeriets Designsystem og stiller UX-ressourcer til rådighed bredt ud i organisationen.

Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, stor aldersspredning fra kolleger med et par års erfaring til mere end 30 års erhvervserfaring, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Kontoret har god stemning og en uformel omgangstone, også når vi har travlt.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send en ansøgning med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest 11 september 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen til kontorchef Jesper Hammerich Lux på tlf. 72 37 21 13.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6e373fc7-6acb-4772-85c5-0f88dedae623

Praktisk info

Arbejdssted
2000, Frederiksberg
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
12. september 2026
Tilbage til alle job