RS
Region SyddanmarkNyt på Jobnet

Vil du arbejde med både udviklingsprojekter, bæredygtighed og råstofsagsbehandling?

7100, Vejle

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
17. august 2026
Ansøgningsfrist
11. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Region Syddanmark

I Afdelingen for Miljø og Ressourcer søger vi en ny medarbejder til vores råstofteam. Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 15 kolleger. Stillingen er todelt og handler om projektledelse af spændende projekter indenfor bæredygtighed og om faglig sagsbehandling af råstofansøgninger.

Om os og jobbet: I afdelingen er vi omkring 80 medarbejdere indenfor jordforurening og råstoffer. Du vil blive en del af råstofteamet. Som vores kommende kollega, skal du:

  • Udarbejde og gennemføre projekter med fokus på bæredygtighed.
  • Gennemføre udviklingsindsatser og partnerskaber på råstofområdet som politikerne vedtager.
  • Være opsøgende, igangsættende og kunne se muligheder i forhold til udvikling af bæredygtighed, klima og biodiversitet på afdelingens opgaveområder.
  • Udarbejde tilladelser til råstofindvinding og miljøvurdere ansøgningerne efter miljøvurderingsloven.
  • Føre tilsyn i råstofgrave med fokus på vilkår og den gode dialog med indvinder.
  • Håndtere henvendelser og klager fra borgere og andre interessenter samt opfølgning herpå.
Indenfor råstofområdet og jordforureningsområdet vil du sammen med en anden projektleder samt kolleger i øvrigt skulle igangsætte, udarbejde og implementere en række projekter inden for bæredygtighed, klima og biodiversitet. Det kræver god projektledelse, og du skal kunne overskue et projekts forskellige faser samt den tilhørende økonomi og administration. Projektstørrelsen kan spænde fra små indsatser, som er relativt hurtigt gennemført og til store projekter med ekstern finansiering fra EU eller fonde.

Du får også brug for dine evner som projektleder til udarbejdelse af råstoftilladelser. Sagsbehandlingen er ofte en længerevarende proces med mange forskellige interesser, som involverer borgere, øvrige myndigheder og branchen. Det kræver god dialog for at få alle trådene til at nå sammen. En vigtig opgave er at vurdere de miljøkonsekvensrapporter, ansøgerne indsender.

De to forskellige dele af stillingen fylder ca. halvdelen hver.

Om dig: Du har erfaring med projektledelse indenfor bæredygtighed, klima, natur eller miljø. Det er en fordel men ikke et krav, at du har kendskab til sagsbehandling inden for miljøområdet og til arbejdet i en politisk styret organisation. Du kan være uddannet geolog, geograf, landinspektør, landskabsforvalter, biolog eller lignende.

Som person og faglig profil lægger vi vægt på, at du:

  • Er god til at kommunikere, såvel på skrift som i tale, og er tålmodig og diplomatisk i dialogen med eksterne parter.
  • Kan lide at være opsøgende og at arbejde udviklingsorienteret.
  • Kan navigere inden for et komplekst lovområde i en politisk styret organisation.
  • Har gode samarbejdsevner og søger faglig sparring med kolleger.
  • Arbejder analytisk og målrettet med en opgave.
Vi ønsker os en kollega med initiativ og godt humør, og som kan bevare roen, når tingene går stærkt. Kan du samtidig lide at bevæge dig i et komplekst felt med mange interesser og hensyn - så er du måske vores nye kollega i Råstofteamet.

Bemærk, at det er en forudsætning, at du har kørekort (B).

Vi tilbyder: Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi stræber efter at løse opgaverne på bedst mulig måde. Vi prioriterer faglig udvikling gennem deltagelse i kurser og konferencer. Vores kultur understøtter både arbejdsglæde, trivsel og balance mellem privat- og arbejdsliv. Vi har flekstid og mulighed for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen, når arbejdsopgaverne tillader det.

Du får som udgangspunkt arbejdsplads i Regionshuset i Vejle, og vi har desuden lokalkontorer i Ribe og Odense. Du kan læse mere om vores organisering og opgaverne i fagteams i det vedlagte bilag.

Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores afdeling! Har du spørgsmål, så kontakt områdechef Camilla Bjerre Scheffel på tlf. 2920 1927.

Ansøgningsfrist: Den 10. september 2026.

Samtaler finder sted i Vejle den 18. eller 21. september 2026.

Forventet start: Den 1. november 2026 eller tidligere.

Fra den 7. juni 2026 er regionen forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i akademikeroverenskomsten. Udover startlønnen, vil der være en forhandling om tillæg som er afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Region Syddanmark – hvem er vi? Region Syddanmark er en politisk-administrativ organisation med fokus på sundhed, socialområdet, miljø og bæredygtig udvikling, mobilitet og uddannelse. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel – både regionalt og nationalt.

Du kan læse mere om vores organisation i bilaget.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 680ec870-f777-4105-88c6-e1849d9465c3

Praktisk info

Arbejdssted
7100, Vejle
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
11. september 2026
Tilbage til alle job