Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Abena Produktion A/S
Elektriker/ Automatiktekniker til teknisk afdeling i ABENA Produktion
Vil du arbejde med fejlfinding samt drift og vedligehold på højteknologiske produktionsanlæg - i en hverdag med faste rammer og kendte kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.
Du bliver en del af vores tekniske afdeling på omkring 50 engagerede kolleger - herunder elektrikere, automatikteknikere, lærlinge og reparatører. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at holde produktionen kørende. Hos os møder du de samme kolleger hver dag i et miljø præget af samarbejde, godt humør og høj faglighed.
Om jobbet
Din hverdag bliver alsidig og teknisk udfordrende. Du får en central rolle i at sikre stabil drift på vores produktionsanlæg - i tæt samarbejde med operatører og kolleger i afdelingen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
vedligehold og fejlfinding på elektriske systemer
fejlfinding og support via vagttelefon ved behov
ombygning og optimering af produktionsudstyr
Vi er i udvikling og investerer løbende i nye maskiner og nye teknologi. Derfor får du mulighed for at udvikle dig fagligt og blive oplært i bl.a. servo og PLC.
Jobbet er primært på daghold. Derudover indgår du i aftenhold hver 7. uge og tilkaldevagt hver 7. weekend (via vagttelefon). Enkelte nattevagter kan forekomme.
Vi har et stærkt fokus på sikkerhed, og hos os kommer sikkerhed altid først. Det gælder både i måden, vi arbejder på i produktionen, og i den måde, vi passer på hinanden i hverdagen. Vi arbejder systematisk med sikre arbejdsgange og forventer, at alle bidrager aktivt til et sikkert arbejdsmiljø.
Dine kvalifikationer
Du er uddannet elektriker eller automatiktekniker
Du arbejder systematisk og har en analytisk tilgang
Du tager ansvar og trives med samarbejde på tværs
Du taler og forstår dansk og engelsk
Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
Hvorfor vælge ABENA?
Hos ABENA Produktion får du et stabilt job i en virksomhed, hvor vi prioriterer både faglighed og mennesker. Du bliver en del af en afdeling, hvor trivsel er i fokus - og noget vi arbejder aktivt med i hverdagen.
Vi lægger vægt på:
en tryg arbejdsplads med faste kolleger og stabile rammer
et stærkt fællesskab med engagement og godt humør
gode muligheder for faglig og personlig udvikling
kantineordning, motionsrum og sundhedsordning
Vi arbejder ud fra værdierne tillid, retfærdighed og samarbejde - og hos os skal det være både trygt og rart at gå på arbejde.
Er du klar til at blive vores nye kollega?
Så send din ansøgning og CV. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelsesleder Bo Amdi Holm på telefon 51 58 05 60.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Application due
02-09-2026
Start date
-->
Afdeling
ABENA Produktion A/S
Work hours
-->
Kategori
Kategori
Teknik
Arbejdssted
Homepage
http://www.abena.dk
-->
Workplace
Reference
Custom text 1
Custom text 2
Custom text 3
Custom list 1
Fastansættelse
Custom list 2
Fuldtid
Custom list 3
Attachments
-->
Tips til din ansøgning
-->
Kontakt
Bo A. Holm
Vedligeholdelsesleder
E-mail
-->
51580560
E-mail
-->
E-mail
-->
E-mail
-->
Ansøgningsfrist
02-09-2026
More vacant positions
-->
Følg os
Del
Share
Share
Post
Email
Share
-->
Om ABENA
Hos ABENA gør dit arbejde en forskel. Hver dag skaber vi løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker og samfund. Med mere end 2.000 kolleger, der betjener kunder i over 90 markeder inden for sundhedssektoren, industrien og detailhandlen, er vi forenet af et fælles engagement for medansvar og omsorg.
Som en familieejet virksomhed med en stærk global tilstedeværelse er vi bygget på tillid, retfærdighed og samarbejde - værdier, der guider os i, hvordan vi støtter hinanden og vokser sammen. Hos os finder du plads til at udfolde dit potentiale, udvikle nye kompetencer og gøre en meningsfuld forskel.
Bliv en del af os - og skab en karriere, der virkelig gør en forskel.
BECAUSE WE CARE
Du kan læse mere om os på www.abena.dk
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11142905