Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra SCANCAMP ApS
Til en nyoprettet, fast fuldtidsstilling søger vi en erfaren montagemedarbejder med håndværksmæssig baggrund og god praktisk forståelse for stål og metalbearbejdning.
Du bliver en del af et erfarent team og skal arbejde med montage af vores Combi-Camp-teltvogne ved brug af almindeligt håndværktøj og primært luftværktøj.
Din faglige erfaring skal også bruges, når der opstår problemer i produktionen – eksempelvis hvis et værktøj ikke fungerer korrekt, eller en ståldel er beskadiget eller afviger fra det forventede. Her skal du kunne hjælpe med at vurdere problemet, konsekvenserne og den mulige løsning.
Du vil desuden blive inddraget som faglig sparringspartner, når vi udvikler og forbedrer vores produkter og produktionsmetoder.
Det er en fordel, hvis du kan betjene en bukkemaskine. Ellers skal du have lyst til at blive oplært, så du på sigt kan fungere som backup på opgaven.
Hvis du har interesse for ledelse, vil der på længere sigt være mulighed for at få ansvaret for montageteamet. Tidligere ledelseserfaring er ikke et krav.
Vi forventer, at du:
- Er stabil og møder til tiden
- Har erfaring fra produktion, montage eller metalbearbejdning
- Har god praktisk forståelse for stål
- Kan vurdere fejl og finde praktiske løsninger
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Fungerer godt i et team og har lyst til at lære nye opgaver
Til gengæld tilbyder vi:
- Et fast fuldtidsjob med faste arbejdstider
- Ingen weekend- eller overarbejde
- Varierede opgaver og mulighed for større ansvar
- Gode kolleger og en uformel arbejdsplads
- Oplæring i vores produkter og arbejdsprocesser
Scancamp ApS producerer Combi-Camp-teltvognen, og vi lægger stor vægt på kvalitet, godt håndværk og tilfredse kunder.
Læs mere om produktet her:
https://combi-camp.com/dk/teltvogne/country-anniversary/
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Rasmussen på 40 43 26 53 eller job@scancamp.dk.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag til job@scancamp.dk.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: c13c496a-cd4d-42ca-b03c-26cf70b0cd43