KG

Montør(er) til markiser og solafskærmning

2670, Greve

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
12. august 2026
Ansøgningsfrist
31. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Kirsch Group A/S

Kan du lide at arbejde med hænderne, være på farten og skabe synlige resultater hos kunderne?

Vi oplever stor efterspørgsel på vores solafskærmningsløsninger og søger derfor nye kollegaer til vores montageteam på Sjælland.

Vi søger:

  • 1 montør til en eksisterende montagebil i området omkring Vordingborg - opstart snarest mulig
  • Et makkerpar til en ny montagebil på Sjælland - gerne med base i området omkring Greve

Er I to gode kollegaer, venner eller familiemedlemmer, der arbejder godt sammen? Så hører vi også meget gerne fra jer som makkerpar.

Hvad kommer du til at lave?

Som markisemontør bliver du en vigtig del af vores montageteam, hvor du hjælper kunder med at få monteret kvalitetsløsninger til solafskærmning.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Montering af markiser, screens og andre solafskærmningsløsninger
  • Service og justering af eksisterende installationer
  • Kundekontakt og rådgivning på installationsstedet
  • Samarbejde med kolleger og planlæggere om dagens opgaver
  • Sikre høj kvalitet og god kundeoplevelse

Arbejdet foregår primært ude hos kunder på Sjælland, og dagene vil sjældent være ens.

Hvem er du?

Du behøver ikke have erfaring med markiser.

Det vigtigste er, at du:

  • Har hænderne skruet godt på
  • Trives med praktisk arbejde
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er serviceminded og glad for kundekontakt
  • Har kørekort B

Erfaring som montør, tømrer, smed, mekaniker, tekniker eller lignende er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i vores produkter og montage
  • En spændende hverdag med frihed under ansvar
  • Gode kolleger og et stærkt sammenhold
  • Moderne værktøj og udstyr
  • Fast arbejde i en virksomhed med vækst og ambitioner
  • Løn efter kvalifikationer

Klar til at komme med på holdet?

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Her kan de se lidt om jobbet som montør i Kirsch Group:

 

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bf7d970e-6f23-4990-9426-3c4e7173c1db

Praktisk info

Arbejdssted
2670, Greve
Region
Region Sjælland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
31. august 2026
Tilbage til alle job