Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra CIRKUSREVYEN A/S
STP Forlystelser på Dyrehavsbakken søger en helårsansat kollega med en teknisk eller anden håndværksmæssig baggrund, der har erfaring med reparationer og vedligehold af maskiner og / eller bygninger til vores forlystelser og bygninger på Bakken.
Om jobbet:
Jobbet er en ny stilling, og du vil referere til ledelsen i Cirkusrevyen A/S og indgå i samarbejde med kollegaer på tværs af fagdiscipliner.
Vores team står for de daglige vedligeholdelsesopgaver af vores bygninger, udfører reparationer, hjælper med diverse lovpligtige eftersyn og står for koordinering med eksterne leverandører.
Din profil:
Vi søger dig, der har:
en stærk teknisk baggrund eller en håndværksmæssig baggrund eller uddannelse
ingen problemer med at arbejde i højder
høj faglig stolthed
forståelse for at alt arbejde skal dokumenteres, og der også må forventes kontorarbejde og koordinering med eksterne leverandører mv.
lyst til at indgå i et team og dagligt løse praktiske problemer konstruktivt og effektivt efter gældende standarder
overblik og kan overskue flere projekter på en gang
kørekort til truck og lift er en fordel
Vi forventer, at du kan indgå i en organisation, hvor der samarbejdes på tværs af fagkompetencer, og hvor man hjælper hinanden, hvor det er muligt. Der må også forventes skæve arbejdstider med weekend- og aftenarbejde i de perioder, hvor Bakken har åbent.
Vi tilbyder til gengæld en arbejdsplads i skønne omgivelser og med kolleger i både Cirkusrevyen og Korsbæk samt løn efter kvalifikationer inkl. pension og helbredsforsikring.
Bakken er en unik arbejdsplads og verdens ældste forlystelsespark med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor ingen dage er ens, og hvor du kommer til at samarbejde med mange forskellige funktioner.
Du vil blive introduceret til jobbet af en erfaren kollega der i samarbejde med vores samarbejdspartner vil gennemgå daglige opgaver, maskinernes opbygning samt evakueringsprocedurer på de enkelte forlystelser.
Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning og CV sendes til job@stp-bakken.dk
Mærk ansøgningen ”Ny kollega STP”
Om STP Forlystelser:
Vi er en familieejet virksomhed, som varetager drift og vedligeholdelse af i alt 9 kørende forlystelser og 3 spilforretninger på Dyrehavsbakken. Vores vigtigste opgave er at levere en sjov og uforglemmelig oplevelse til vores besøgende gæster, hvor sikkerheden er i top. Den tekniske afdeling skal sikre at driften af de kørende forlystelser foregår efter gældende lovgivning og standarder på sikker og forsvarlig vis.
STP Forlystelser er en del af den største koncern på Bakken og er tilknyttet til både Cirkusrevyen og Korsbæk. Du vil blive en del af en helt særlig arbejdsplads, hvor hver dag byder på nye spændende opgaver og udfordringer i et meget dynamisk miljø. Mange opgaver skal løses i samarbejde med dine kollegaer, dine fagkompetencer og samarbejdsevner vil være helt centrale. Jobbet vil foregå i unikke og fantastiske omgivelser midt i Dyrehaven.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 62d4b104-b44c-4883-8456-cc30262fa7f1