Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Flair Group A/S
FLAIR søger en teknisk designer til en spændende virksomhed i vækst
Er du typen, der kan fordybe dig i en teknisk tegning, spotte detaljerne og samtidig bevare overblikket over den samlede løsning?
Så kan det være dig, vi leder efter.
På vegne af en af vores kunder i Haderslev Kommune søger FLAIR en teknisk designer, der får en vigtig rolle i arbejdet med tekniske tegninger, dokumentation og løsninger til virksomhedens kunder og projekter.
Du bliver en del af en teknisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé og tegnebræt til den færdige løsning – og hvor du får mulighed for at følge dit arbejde hele vejen.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du får en alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med virksomhedens tekniske og kommercielle funktioner.
Dine opgaver vil blandt andet være:
udarbejdelse og tilpasning af tekniske tegninger
konstruktion og modellering af komponenter og løsninger
opdatering og vedligeholdelse af eksisterende tegningsmateriale
udarbejdelse af teknisk dokumentation
tilpasning af løsninger efter kundernes behov og specifikationer
kvalitetssikring af tegninger og tekniske data
samarbejde med salg, indkøb, produktion og øvrige tekniske funktioner
løbende håndtering af ændringer og opdateringer i projekterne
Du får altså ikke kun til opgave at tegne det, andre har besluttet. Der er også plads til, at du bruger din tekniske forståelse, stiller spørgsmål og bidrager til at finde den bedste løsning.
Hvem er du?
Du har en god teknisk forståelse og trives med opgaver, hvor præcision, struktur og kvalitet er vigtigt.
Du kan f.eks. være uddannet teknisk designer, teknisk tegner, produktionsteknolog eller have opbygget tilsvarende kompetencer gennem praktisk erfaring.
Det vigtigste er, at du kan arbejde med tekniske tegninger og har lyst til at blive en del af en virksomhed, hvor teknik og praktiske løsninger er en stor del af hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring med teknisk tegning og konstruktion
har arbejdet med 2D- og/eller 3D-tegning
har god teknisk forståelse
arbejder struktureret og har sans for detaljen
kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med andre
er nysgerrig og løsningsorienteret
er fortrolig med IT og tekniske systemer
kan kommunikere på dansk og engelsk
Erfaring fra en teknisk virksomhed, industri eller produktion er naturligvis en fordel – men din tekniske forståelse, erfaring og tilgang til opgaverne vægter mindst lige så højt som titlen på dit eksamensbevis.
Hvad får du til gengæld?
Her får du mulighed for at blive en del af en virksomhed i udvikling, hvor du får en hverdag med både ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at påvirke løsningerne.
Du kan blandt andet se frem til:
en spændende og alsidig teknisk stilling
mulighed for at arbejde med forskellige opgaver og løsninger
ansvar og frihed i din hverdag
et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
tæt samarbejde med forskellige funktioner i virksomheden
mulighed for faglig og personlig udvikling
mulighed for hjemmearbejdsdage
Er det dig, vi leder efter?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
FLAIR varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden, og vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale. Derfor anbefaler vi, at du søger stillingen allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: ab2c9eae-e8fd-416d-a8a6-1702147b22b4