DN
DAV NORDIC A/SNyt på Jobnet

Teknisk specialist – master og konstruktioner

Tietgensvej 12, 8600, Silkeborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. august 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DAV NORDIC A/S

Er du teknisk stærk, struktureret og motiveres du af at arbejde med konstruktioner, standarder og dokumentation?

Hos DAV NORDIC søger vi en teknisk specialist til vores tekniske afdeling, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med master, fundamenter og teknisk dokumentation.

Du behøver ikke være specialist fra dag ét. Det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse, lyst til at lære og evnen til at gå grundigt til værks. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i en rolle med stor faglig bredde, tæt sparring med kolleger og kontakt til både salg, leverandører og eksterne rådgivende ingeniører.

> Der er virkelig frihed under ansvar og det smitter enormt af på arbejdsglæden, at man selv har mulighed for at sætte dagsordenen og kan præge sin egen hverdag og arbejdsopgaver.

> Camilla Pedersen, Kontorassistent DAV NORDIC

Velkommen til en solid virksomhed, der vil fremad

DAV NORDIC er markedsledende indenfor trafiksikkerhed og støjdæmpende løsninger på de danske veje, samt salg af master i hele landet. Vi ser gerne, at du kan starte i september, men tidspunktet er ikke afgørende for os, vi er imødekommende for andre forslag.

Vi har afdelinger i Silkeborg, Bjæverskov, Frederikssund og Sverige. Du bliver en del af det tekniske team på vores hovedkontor i Silkeborg, og får omkring 90 engagerede kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.

Dette kunne blive en del af din hverdag

Som teknisk specialist, kommer du til at arbejde med tekniske afklaringer, dokumentation og koordinering i forbindelse med vores maste- og fundaments løsninger, herunder opgaver hvor der stilles krav til statisk dokumentation, standarder og certificeringer. Dine opgaver kan blandt andet være at:

  • arbejde med teknisk dokumentation og afklaring i forbindelse med KK2-projekter
  • være bindeled mellem salg, tekniske afdeling og vores leverandørers tekniske afdelinger
  • samarbejde med eksterne ingeniører om beregninger, vurderinger og projektdokumentation
  • sætte dig ind i standarder, normer og krav for master, fundamenter og tilhørende løsninger
  • bidrage til audits, certificeringer og opfølgning på teknisk dokumentation
  • understøtte salgsafdelingen med tekniske vurderinger og afklaringer
  • indgå i dialog med leverandører om tekniske løsninger, dokumentation og produktkrav

Her involverer vi hinanden og står klar til at hjælpe

Mange skilter med det – men når vi siger ”frihed under ansvar”, så mener vi det. Vi har nemlig tillid til, at du er den bedste til at træffe beslutninger om dine opgaver, uden at vi behøver at kigge dig over skulderen.

> Folk tager hinanden alvorligt, uanset hvem der taler med hvem. Her er man ikke bare sig selv nærmest – man gør virkelig, hvad der er bedst for firmaet.

> Bjørn Lyng, Projektchef DAV NORDIC

Er du vores nye holdspiller?

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk baggrund, eks. ingeniør, konstruktør eller lignende – dog vægter dine tekniske kompetencer og erfaring højere end din formelle uddannelse
  • Har en proaktiv tilgang og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives både med selvstændigt arbejde og som en del af et team
  • Er serviceminded, nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer
  • Har en naturlig interesse for teknik og motiveres af at gå i dybden med faglige problemstillinger
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Erfaring med master, stål- eller aluminiumskonstruktioner, KK2-projekter, certificeringer eller teknisk leverandørdialog er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din tekniske forståelse og din lyst til at lære.

Hvem er DAV NORDIC?

DAV NORDIC er markedsleder indenfor trafiksikkerhed, master og støjreducerende løsninger og har mere end 90 års erfaring med infrastrukturprojekter i Danmark og Sverige.

Vi leverer og monterer derudover kvalitets stålløsninger til anlægsbranchen. DAV NORDIC har fokus på at skabe størst mulig værdi for kunderne, og fundamentet er troværdighed, grundighed og kvalitet. Virksomheden er 100% danskejet af Troldhøj Holding A/S og indgår sammen med 8 andre danske selskaber i Troldhøj koncernen.

Send din ansøgning nu!

Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt! Vi holder løbende samtaler, og afslutter processen, når vi har fundet den rigtige person til jobbet.

Send din ansøgning til: medarbejder@davnordic.dk og mærk “Teknisk specialist” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Emil Mortensen emo@davnordic.dk

HR ansvarlig Gitte Frimann GFR@davnordic.dk

Bliv en del af DAV NORDIC – sammen bygger vi fremtiden!

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4031f117-b12e-4143-8c0e-91cf2678d44c

Praktisk info

Arbejdssted
Tietgensvej 12, 8600, Silkeborg
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Tilbage til alle job