BL

Elektrikerlærling

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
13. august 2026
Ansøgningsfrist
30. august 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Bagger Låse & Alarm A/S

Bliv elektrikerlærling i vores sikringsafdeling i Ballerup

Vil du lære et fag, hvor moderne teknologi, sikkerhed og godt håndværk går hånd i hånd? Hos Bagger Låse & Alarm A/S søger vi én elektrikerlærling til vores sikringsafdeling i Ballerup.

Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder med professionelle løsninger inden for alarm, adgangskontrol, videoovervågning, brandtekniske installationer og øvrige sikringsanlæg – og du får en alsidig hverdag med praktisk arbejde, kundekontakt og faglig udvikling.

Sikringsbranchen er en specialiseret branche, hvor el-teknik, IT, kundeservice og sikkerhed mødes. Som elektrikerlærling hos os får du ikke blot en håndværksuddannelse – du får indblik i en branche med høj faglighed, spændende kunder og gode udviklingsmuligheder.

Din hverdag hos os

Du bliver ansat med base i vores afdeling i Ballerup, hvor du kommer tæt på erfarne sikringsteknikere, elektrikere og kolleger på tværs af virksomheden. I løbet af din læretid får du mulighed for at arbejde med mange forskellige opgaver inden for elektronisk sikring og tekniske installationer.

Som elektrikerlærling i sikringsafdelingen kommer du blandt andet til at arbejde med:

  • Installation og service af alarmanlæg
  • Opsætning og integration af adgangskontrol
  • Videoovervågning og netværksbaserede sikringsløsninger
  • Brandtekniske installationer
  • Serviceeftersyn, fejlfinding og dokumentation
  • Kundekontakt og deltagelse i service- og projektopgaver sammen med erfarne kolleger

Du kommer tæt på både de tekniske løsninger og den daglige drift og får dermed en bred forståelse for, hvordan en moderne sikringsvirksomhed fungerer.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har lyst til at lære elektrikerfaget med fokus på sikringsbranchen. Vi forventer ikke, at du kan det hele i forvejen – det vigtigste er, at du er motiveret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt.

Vi søger dig, der:

  • Har lyst til at lære et teknisk fag og udvikle dig fagligt
  • Er nysgerrig, engageret og mødestabil
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde
  • Er serviceminded og kan lide kontakt med mennesker
  • Har fokus på kvalitet, sikkerhed og gode løsninger

Vi ser gerne, at du har gennemført grundforløbet på elektrikeruddannelsen. Det er et krav, at du kan fremvise en ren straffeattest, har kørekort B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til at arbejde hos kunder med særlige sikkerhedskrav.

Vi tilbyder

Hos Bagger Låse & Alarm A/S får du en grundig introduktion til virksomheden og branchen gennem et onboardingforløb, så du får de bedste forudsætninger for at komme godt fra start.

Bliv en del af Bagger Låse & Alarm A/S

  • En læreplads i en spændende og specialiseret branche
  • Grundig oplæring og sparring fra erfarne sikringsteknikere
  • Mulighed for at arbejde med moderne sikringsløsninger og ny teknologi
  • Interne uddannelsesforløb gennem vores Bagger Academy
  • Overenskomst gennem TEKNIQ
  • Gode kolleger, stærkt fællesskab og sociale arrangementer
  • En varieret hverdag med ansvar og udviklingsmuligheder

I løbet af din uddannelse bliver du som udgangspunkt oplært inden for relevante moduler og fagområder, herunder netværks- og datakommunikation, AIA og TV-overvågning, programmering og opsætning af kommunikationsnetværk, brandtekniske installationer og integration af sikringsanlæg.

Bagger Academy er vores interne uddannelseskoncept, hvor vi arbejder målrettet med faglig udvikling, oplæring og sparring. Formålet er at styrke dine kompetencer og give dig de bedste forudsætninger for en god start i sikringsbranchen.

Om Bagger Låse & Alarm A/S

Send din ansøgning samt CV til job@bagger-laase.dk snarest muligt og skriv “Elektrikerlærling til Sikringsafdeling (Slagelse)” i emnefeltet.

Vi afholder løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.

Send din ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til job@bagger-laase.dk hurtigst muligt og skriv “Elektrikerlærling – Sikringsafdeling Ballerup” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 484ddadd-ae70-449b-99ec-abc55a9c3da9

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
30. august 2026
Tilbage til alle job