KK

Tandklinikassistent-elev søges til Kolding Kommunale Tandpleje

6580, Vamdrup

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Elev, praktik eller studiejob
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
6. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Kolding Kommunale Tandpleje - Vamdrup Klinikken

Ansættelse: Elevansættelse  

Arbejdstid: Fuldtid – 37 timer/uge

Ansættelsestidspunkt: Efterår 2026

Ansøgningsfrist: 6. september 2026

Samtaler afholdes: Uge 37/38

 

Vi er på jagt efter en ny tandklinikassistent-elev. Er det mon dig?

Som tandklinikassistentelev i Kolding Kommunale Tandpleje får du et spændende og afvekslende uddannelsesforløb. 

Vores patienter er 0-22år, og derfor følger vi dem gennem tandfrembrud, rokketænder, teenageår til det unge voksenliv. Det giver dig en læretid med mange forskelligartede opgaver, ligesom du også vil stifte bekendtskab med både Voksentandplejen og Tandreguleringsafdelingen. Med tiden vil du også have egne patienter.

 

Bliv en del af et engageret team med plads til udvikling og godt humør.

Vi vægter både vores faglighed og samarbejde højt.

Vores håndværk og overblik skal være i top, samtidig med at vi ved, at vores patienter får gode oplevelser, når de mærker, at vi har det godt.

Vores vigtigste opgave er at hjælpe Koldings børn og unge til at have en den bedst mulige tandsundhed ud fra deres egne forudsætninger – det gør vi i fællesskab, klinikassistenter, tandplejere og tandlæger.

Du får altså en læreplads, hvor du er med til at gøre en forskel.

 

Du er:

En elev, der er nysgerrig og eftertænksom.

En elev, der er kollegial og hjælpsom.

En elev, der er opsøgende og frisk på at prøve nye opgaver.

En elev, der er i gang med eller har afsluttet grundforløbet til Tandklinikassistent-uddannelsen.             

 

Vi tilbyder dig:

  • Skønne patienter!

  • Gode arbejdstider. Vi har patienter til kl. 15 de fleste dage, og kun én dag til kl. 17.

  • Ca. 10 ugers ferie om året – ud over helligdage. Vi holder ferie sammen med skolerne.

  • Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og massage

  • Mulighed for leje af ferieboliger i Danmark via Feriefonden

  • Og sidst men ikke mindst – højt humør og dejlige kollegaer, der alle er klar til at tage godt imod dig og give dig en grundig introduktion og oplæring.

 

Det med småt:

Elevtidens varighed er på 2 ½ år og veksler mellem praktik og teori. Den teoretiske del foregår på Hansenberg. Den praktiske del foregår på Kolding Kommunale Tandplejes tandklinikker.

 

Vi er 70 medarbejdere, som yder tandpleje til 22.500 børn og unge samt 650 patienter, der er tilknyttet Voksentandplejen. Vi er fordelt på fire klinikker, hvor vi udfører alle typer behandlinger, både non-operative og operative.

 

Løn og ansættelsesforhold: i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Kolding Kommunes personaleregler vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

 

Tandplejens mål er at understøtte den enkelte til de bedst mulige vilkår for livslang tandsundhed ud fra egne forudsætninger. Det gør vi ved

  • at skabe tillid og tryghed med hver enkelt patient/familie

  • at være nysgerrige, før vi kommer til en konklusion

  • at benytte vores faglige ekspertise tilpasset den enkelte patients behov og vilkår

  • at inddrage vores tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for det

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet:

Kontakt Afdelingstandlæge for Børne- og Ungdomstandplejen, Mette Volf på telefon nr. 29 27 89 28.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 4e368a19-0c0f-46cc-a0ca-087060eeb59c

Praktisk info

Arbejdssted
6580, Vamdrup
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Elev, praktik eller studiejob
Ansøgningsfrist
6. september 2026
Tilbage til alle job