Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Det Kongelige Teater og Kapel
Derfor søger vi en caféansvarlig.
Du er først og fremmest en tilstedeværende leder på gulvet. Størstedelen af din arbejdstid foregår blandt gæster og medarbejdere i caféen, hvor du går forrest i den daglige drift.
Derfor drømmer vi om at ansætte en caféansvarlig, der kan lede og tage ansvaret fra gulvet. Du kommer til at bruge mest tid på gulvet i caféen, men også tid bag computeren, så det er vigtigt, at du besidder menneskelige og sociale kompetencer, men også har et veludviklet administrationsgen, der udgør mindst halvdelen af en god leder. Caféen i vores nye børneunivers bliver et naturligt samlingspunkt for husets gæster, og du får en central rolle i at sikre, at både børn, voksne og medarbejdere mødes af nærvær, kvalitet og overskud hver dag.
Om stillingen
Som caféansvarlig har du ansvaret for caféens daglige drift, koordinering og ledelse af caféteamet på cirka 10 mennesker. Du sikrer, at gæsterne får en god oplevelse, at medarbejderne lykkes i deres arbejde og at caféen altid fremstår indbydende, effektiv og klar til dagens aktiviteter. Derudover vil dine primære opgaver være at:
- have det daglige ansvar for drift, service og produktion i køkken samt afvikling i caféen
- lede, koordinere og understøtte caféværterne i deres daglige arbejde
- sikre høj kvalitet i gæsteservice, salg og værtskab
- sikre korrekt håndtering af kasse, salg og procedurer
- have ansvar for varebestilling, opfyldning og løbende disponering
- tilberede, anrette og kvalitetssikre caféens sortiment
- sikre, at caféen altid fremstår ren, indbydende og velfungerende
- bidrage til oplæring, feedback og udvikling af medarbejdere
- åndtere driftsmæssige udfordringer og træffe beslutninger i en travl hverdag
- understøtte samarbejdet mellem caféen og resten af vores børneunivers
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ledelse på gulvet inden for café, restaurant, køkken eller servicebranchen
- er serviceminded og motiveres af at skabe gode gæsteoplevelser
- kan bevare overblikket og prioritere i travle situationer
- er tydelig i din kommunikation og god til at skabe følgeskab
- arbejder struktureret og tager ansvar for både drift og mennesker
- er praktisk anlagt og går gerne forrest, når der skal løses opgaver
- har fokus på kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde
En arbejdsplads, som med garanti ikke findes andre steder i landet. Du bliver en del af et levende og nyskabende børneunivers, hvor de fysiske rammer ganske vist er på plads, men hvor gæsternes oplevelse i høj grad afhænger af dit engagement, nærvær og evne til at løse de udfordringer, der altid opstår, når mange børn er samlet under ét tag.
Om holdet
Som caféansvarlig bliver du en del af et større hold af ansatte, der i hver deres rolle skal gøre vores gæsters besøg i vores nye børneunivers gnidningsfrit og uforglemmeligt. Holdet består af legeværter (vores altmuligmennesker, der klarer alt det praktiske med et smil), teaterværter (dem, der formidler og fortæller), caféværter (der står for mad og drikke i caféen) og altså dig som den daglige leder af caféen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes fuldtid som månedslønnet, ind til videre på individuel kontrakt. Arbejdstiden er primært i hverdage og hver anden weekend, men kan variere.
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Vær opmærksom på at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Sådan søger du:
Klik på “Søg stillingen” i bunden af annoncen senest d. 15. september
Du skal vedhæfte dit CV samt en motiveret ansøgning. Har du lyst, er du også velkommen til at uploade en videohilsen på ét minut, hvor du kort præsenterer dig selv og fortæller, hvorfor du er Det Kongelige Teaters næste caféansvarlige. Sidstnævnte er ikke et krav.
Ønsket tiltrædelse senest den 1. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte F&B Chef Anders Philip Hansen på mail: apha@kglteater.dk
Vi glæder os til at høre, hvordan du vil være med til at skabe en caféoplevelse, der bliver en vigtig del af besøget i vores nye børneunivers.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 53b6b89b-0216-48b7-a7e7-18b7fe0b7513