HS

Er god service en af dine spidskompetencer? Vi søger en receptionist mere til vores hotelteam i Sønderborg

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
15. august 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra HOTEL Sønderborg Kaserne

Er god service en af dine spidskompetencer? Vi søger en receptionist mere til vores hotelteam i Sønderborg

Danske og udenlandske gæster viser stor interesse for det nye HOTEL Sønderborg Kaserne, og derfor søger vi en ekstra receptionist, som vil være med til at give vores gæster den bedste oplevelse i Sønderborg.

Som receptionist på HOTEL Sønderborg Kaserne vil dine arbejdsopgaver bl.a. være at hjælpe vores gæster, passe telefonen og e-mail indbakken, diverse ad hoc-opgaver samt let anretning af morgenmad.

Jobbet indebærer stor kundekontakt, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode kommunikative evner – både i tale og på skrift. Det er ydermere en fordel, hvis du har flair for IT og web.

Vi sørger for at give dig en grundig oplæring i vores hotelsystemer, men ser gerne at du er uddannet serviceøkonom eller noget tilsvarende. Erfaring inden for hotel- og restaurationsbranchen er desuden en fordel.

Vi forventer at du:

– Er præsentabel, smilende og udadvendt
– Er velformuleret i både tale og på skrift på dansk, tysk og engelsk – og gerne flere sprog
– Trives med en bred kontaktflade og kan lide at tale med mennesker – også i telefonen
– Er arbejdsom og struktureret
– Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid

Kendskab til lokalområdet er en klar fordel, men at du brænder for at give unikke serviceoplevelser vægter højst.

Det får du

Et spændende og alsidigt job i en nystartet virksomhed med store ambitioner. Du får lige så meget ansvar og indflydelse, som du kan bestride og har lyst til. Stillingen er på 37 timer – fordelt på ca. 4 arbejdsdage om ugen i tidsrummet kl. 06.00-18.00.

Om os

HOTEL Sønderborg Kaserne åbnede i januar 2020 efter en større renovering af de gamle kaserneværelser og øvrige faciliteter. Hotellet ligger i hjertet af Sønderborg – tæt på både kultur, shopping, restauranter og historiske spots. Vores vision er at give vores gæster 5-stjernede oplevelser – hver gang.

Lyder det som noget for dig?

– Så send din ansøgning og CV til HR-chef Maria Strøm Wrang på:
job@graastenraadhus.dk
Telefon: 89 10 12 57

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 21463a46-de4a-4cf8-a479-2fec1a7bee19

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Tilbage til alle job