SN
Sygehusenheden NyborgNyt på Jobnet

Husassistent til REHPA Forskningsklinik

5800, Nyborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Deltid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
4. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Sygehusenheden Nyborg

REHPA Forskningsklinik søger en studerende/en husassistent, der har lyst til at arbejde servicerende og kan tage sig af opgaver knyttet til aftensmåltider til vores deltagere.

Stillingen har en gennemsnitlig, ugentlig arbejdstid på 4 timer i tidsrummet 16.00 - 20.00 på hverdage dog ikke fredag. I praksis er vagterne dog fordelt på uger, hvor REHPA har deltagere i Forskningsklinikken. Derfor varierer timetallet fra 0-16 timer/uge, som fordeles mellem dig og vores anden studerende/husassistent i en vagtplan efter aftale.
Dig og din kollega arbejder på skift hen over ugen. Du vil derfor være alene om opgaverne, men har god mulighed for sparring med vores aftenværtinde, der er social og sundhedsassistent og til stede under hele din vagt. Du bliver instrueret og oplært i opgaverne.

Dine hovedopgaver

Du vil løse forskellige serviceopgaver knyttet til aftenmåltider for deltagere på ophold, fx

  • servering af tilberedt aftensmåltid
  • afrydning og opvask
  • klargøring af kaffe
  • sikring af egenkontrol, fødevarehygiejne m.v.
  • samarbejde med SSA/aftenværtinde om individuelle hensyn herunder servering af diæter
  • andre forefaldende opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende eller husassistent med erfaring fra lignende stilling. Men vi hører gerne fra dig, hvis du er indstillet på at lære nyt og arbejde systematisk og hygiejnisk korrekt inden for en velbeskrevet ramme. Du er mindst 15 år.

Vi forventer, at du

  • er mødestabil, hvilket er meget vigtigt
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • har eller er indstillet på at tage hygiejnekursus
  • er imødekommende med venlig og høflig omgangstone over for kollegaer og deltagere
  • er serviceorienteret med gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan bidrage til æstetik, velvære og god stemning i spisestuen ved servering af måltidet samt klargøring af kaffe
Vi lægger vægt på, at du har dokumenteret erfaring fra lignede stillinger eller kan argumentere for, hvorfor vi skal ansætte dig, og hvad du gerne vil bidrage med og lære.

Løn og ansættelse

Tiltrædelse efter aftale - gerne pr. 15. september eller 1. oktober 2026.
Den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er 4 timer i tidsrummet 16.00 - 20.00 på hverdage. Timerne ligger i uger, hvor REHPA har internatophold med deltagere (forventet ca. 40 uger pr år uden for hovedferier). Det samlede ugentlige timetal for begge husassistenter svinger derfor mellem 16 timer i uger med fuldt ophold, 4 timer i uger med opfølgningsophold og 0 timer i uger uden deltagere. Timerne planlægges og fordeles ligeligt mellem begge husassistenter.

Tjenestested: REHPA i Nyborg (på Nyborg Sygehus).

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst (FOA) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Ansøgning

Din ansøgning indeholder en kort introduktion til dig som menneske, hvad du laver i dagtimerne samt dine eventuelle erfaringer med at varetage lignedne opgaver o.lign. Vedlæg gerne CV og udtalelser.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte REHPA Forskningsklinik tlf. 3057 1059

Om REHPA

REHPA er det nationale videncenter for rehabilitering og palliation. Vi skaber, samler og deler viden med det endelige formål for øje: At gavne livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende. Vi er særligt optaget af, at viden kan anvendes og omsættes i praksis, og at beslutninger, der vedrører rammer og vilkår for rehabilitering og palliation, kan træffes på et velbelyst grundlag. Vi samarbejder derfor tæt på tværs af organisationen og med eksterne aktører og fagligheder om at indfri vores ambitioner og levere solide resultater.

En del af vores forskningsaktiviteter gennemføres som femdages rehabiliteringsophold og to dages opfølgningsophold for mennesker berørt af livstruende sygdom. Opholdene tilrettelægges for borgere fra hele landet, hvis diagnoser og behov for fysisk og psykisk støtte er sammenfaldende. Opholdene finder sted i rammer, der skaber perspektiv, ro og tryghed i en sårbar situation.

REHPA er organisatorisk og administrativt er forankret ved Odense Universitetshospital og som forskningsenhed tilknyttet Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. REHPA har hovedadresse på Nyborg Sygehus, hvorfra forskningsklinikken drives, og kontorfaciliteter i København, Aalborg og Århus.

Læs mere om REHPA på www.rehpa.dk.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a908e828-8f6a-446c-9c47-02b5b174984e

Praktisk info

Arbejdssted
5800, Nyborg
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Deltid
Ansættelsestype
Deltid
Ansøgningsfrist
4. september 2026
Tilbage til alle job