DF
Dagrofa FoodserviceNyt på Jobnet

Kok med kreativ frihed og ansvar til Dagrofa Foodservice i Ishøj

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
17. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Dagrofa Foodservice

Vil du have indflydelse på menuen, ansvar i hverdagen og arbejdstider, der giver plads til livet uden for køkkenet?

Hos Dagrofa Foodservice i Ishøj søger vi en engageret og fagligt stærk kok, der vil være med til at skabe velsmagende måltider med fokus på kvalitet, variation og ansvarlig brug af råvarer.

Du bliver en del af et velfungerende team på fem kolleger og får en central rolle som køkkenchefens højre hånd. Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er mandag til fredag kl. 06.00 til 14.00.

Frihed til at bruge din faglighed

Hos os får du mulighed for at præge menuen og bringe din kreativitet i spil. Vi arbejder aktivt med at reducere madspild og få mest muligt ud af de råvarer, vi har til rådighed. Derfor søger vi en kok, der ser muligheder, tænker nyt og kan tilpasse sig, når hverdagen ændrer sig. Det er primært det varme parti, som du vil arbejde med.

Vi tilbereder og serverer dagligt mellem 125 og 250 måltider. Menuen spænder fra sæsonbaserede og grønne retter til klassiske favoritter og internationale smagsoplevelser.

Vi inviterer løbende leverandører ind i køkkenet, hvor vi sammen tilbereder mad, afprøver råvarer og deler faglig inspiration. Det giver mulighed for at udvikle din faglighed og bidrager til en varieret hverdag.

Vi gør det på vores måde

I Dagrofa har vi frihed til at tænke selv, tage ansvar og bringe vores idéer i spil. Samtidig ved vi, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, deler vores viden og arbejder sammen om at skabe gode resultater for både gæsterne og forretningen.

Som en del af teamet får du tillid og plads til at handle, men også et ansvar for at bidrage aktivt til fællesskabet og udviklingen i køkkenet. Det er sådan, vi gør det på vores måde.

Vi søger dig, der

• Er uddannet kok og har en stærk faglig stolthed
• Arbejder selvstændigt og er tryg ved at træffe beslutninger
• Er kreativ, kvalitetsbevidst og omstillingsparat
• Trives i en aktiv hverdag med et højt tempo
• Bidrager positivt til samarbejdet og fællesskabet
• Er mødestabil og kan kommunikere på dansk

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning via linket. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dagrofa Foodservice – Sammen udvikler vi madscenen

Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer fødevarer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Derudover står vi også stærkt i markedet for storkøkkener som f.eks. kantiner og hoteller.

Dagrofa Foodservice står bag tredive lokale Cash & Carry-butikker på tværs af helt landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt.

Vores klare mål er at være tæt på vores kunder og tage ansvar for at udvikle den danske madscene ved bl.a. at tilbyde kulinarisk inspiration, et attraktivt sortiment med over unikke 35.000 varenumre og et professionelt logistisk setup.

Vores måde

Hos Dagrofa Foodservice gør vi tingene på vores måde. Vi har klare forventninger til hinanden, og det betyder, at alle bidrager til en god hverdag og tager ansvar for, at vi når vores mål. Her er der ikke langt fra tanke til handling – får du en god idé, så sig det højt! Samarbejde er en naturlig del af vores hverdag, og vi ved, at de bedste resultater opstår, når vi løfter i fællesskab.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: bbbfef1f-a5d9-4258-a40b-11acac222b8e

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
17. september 2026
Tilbage til alle job