Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Mammas Take Away
Vi søger en pastakok til Mammas Take Away på Hjallesevej i Odense
Vi søger en dygtig og engageret pastakok til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med opstart omkring slutningen af september eller efter aftale.
Du behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet specifikt med pasta før. Erfaring med det italienske køkken er en fordel, men har du almindelig erfaring som kok og lyst til at lære vores retter og arbejdsmetoder at kende, hører vi også meget gerne fra dig.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra et professionelt køkken
Kan bevare overblikket, når der er travlt
Går op i kvalitet og gode råvarer
Er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
Har lyst til at blive en del af et køkken med højt tempo og godt sammenhold
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af tilberedning af vores pastaretter samt den daglige forberedelse og produktion i køkkenet.
Hos Mammas bliver du en del af en traditionsrig, familieejet virksomhed, som har serveret italiensk mad i Odense siden 1976. Vi tilbyder en arbejdsplads med dygtige kolleger, en uformel omgangstone og mulighed for at udvikle dig inden for det italienske køkken.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiderne vil både ligge på hverdage og i weekender.
Lyder det som noget for dig – eller kender du den rette? Send os en kort ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6e4e7598-d319-4669-86ee-a277bf457133