GS

Stålmontør til spændende projekter i Danmark og udland

Sjællandsvej 14, 7330, Brande

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. august 2026
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Give Steel A/S

Triner du med fysisk arbejde på byggepladser? Motiveres du af at være en vigtig del af montagearbejdet på store stålkonstruktioner? Og har du lyst til en hverdag med ansvar, teamwork og rejseaktivitet? Så skal du helt sikkert søge jobbet som stålmontør hos Give Steel med base i Brande.

Hvorfor skal du vælge os?

Hos Give Steel bliver du en del af en ambitiøs vækstvirksomhed med fokus på både kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed. Du får en varieret hverdag og dygtige kollegaer, der løfter i flok – og hvor vi samtidig har fokus på din udvikling.

Hvordan bliver din hverdag?

Du arbejder med montage af stålkonstruktioner på byggepladser – ofte i tæt samarbejde med kollegaer, kunder og underentreprenører. Vi har base i Brande, hvor vi mødes en fredag et par gange om året til kollegialt samvær. Stillingen er en fuldtidsstilling, der kan dog forekomme ekstra travle perioder.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Montage af stålkonstruktioner på større projekter
  • Samarbejde med teamet på byggepladsen
  • Arbejde ud fra tegninger og arbejdsbeskrivelser
  • Fokus på kvalitet og sikkerhed i arbejdet

Du bliver en del af et stærkt montageteam, hvor du har et selvstændigt ansvar, men aldrig står alene.

Hvad er vi på udkig efter?

Vi forestiller os, at du har erfaring med montage fra større byggepladser og en god forståelse for konstruktioner. Det vigtigste er, at du er praktisk anlagt og kan tage ansvar for dine opgaver. Du trives med høj rejseaktivitet og skiftende arbejdssteder.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Enten er faglært håndværker eller har erfaring fra byggepladsarbejde
  • Er vant til at håndtere byggepladsdokumentation og arbejdsvejledninger
  • Arbejder godt sammen med andre
  • Er fleksibel ift. arbejdstid og rejseaktivitet
  • Har fokus på og tager ansvar for sikkerheden i arbejdet
  • Kan tale dansk eller engelsk
  • Har kørekort

Er du blevet nysgerrig?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Simon Jensen, Montageleder ved Give Steel, på tlf. 29 34 66 86.

Send dit CV og en kort ansøgning til ansogning@givesteel.com med ’Montør’ i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette.

Om Give Steel

Give Steel A/S er en førende leverandør af stålkonstruktioner i Nordeuropa med omkring 500 medarbejdere på fire lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion ligger i Brande, mens salg og teknik er i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design ligger i Polen.

Vi leverer stålkonstruktioner til datacentre, vindenergi, pharma, erhvervsbyggeri, logistikcentre og miljøcertificerede projekter – både offentlige og private. Mange af vores projekter er fortrolige, men på referencelisten kan nævnes Femern Bælt-tunnelens produktionshaller, Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Børneriget (Mary Elizabeths Hospital), Lighthouse i Aarhus, KB Hallen og Ilulissat Isfjordscenter på Grønland.

Virksomheden har forpligtet sig til Science-Based Target-initiativet (SBTi) og har udviklet ”Den Sociale Bæredygtighedsberegner”- et værktøj til måling af social bæredygtighed. På internationalt plan er Give Steel præmieret for sine konstruktionsdesigns og har modtaget flere CSR-priser for sit sociale ansvar under ambitionen: ”We Grow People”, der også er omdrejningspunktet for medarbejderudvikling.

Du kan blive klogere på os som virksomhed via vores virksomhed eller på vores LinkedIn.

Hvordan er det at være montør hos Give Steel?

Hør vores egen montør Klaus Petersen fortælle om sit arbejde som stålmontør.

Det bedste er friheden i det. Man er ude, man har ansvar, og man får lov til at løse tingene selv.”

Læs Klaus’ historie og få et indblik i hverdagen som montør hos Give Steel.

Læs det hele her

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: fcfb3577-cb27-4ea2-ab98-162f04f5b228

Praktisk info

Arbejdssted
Sjællandsvej 14, 7330, Brande
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026
Tilbage til alle job