A
AKDNyt på Jobnet

Vedligeholdschef – Procesindustri

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
24. august 2026
Ansøgningsfrist
1. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra AKD

Solid vækstorienteret virksomhed med investeringslyst, -evne og handlekraft

Er du en erfaren leder og stærk på vedligeholdssystemer, har du bygget struktur, systematik og rutiner, der sikrer maksimal oppetid 24/7? Interesserer du dig for maskiner, udstyr og ny teknologi, og driver du gerne selv projekter på vedligeholdsområdet? Har du erfaring med fødevarer og de krav der her stilles – eller lignende industri? Så er stillingen som vedligeholdschef i AKD Sønderjylland beliggende i Toftlund måske den helt rigtige for dig?

Markant kapacitetsudvidelse – fokus på ledelse, organisation og kompetencer

Med reference til fabriksdirektøren får du ansvaret for vedligehold og reparation på fabrikken i Toftlund, samtidig med, at du driver eller deltager i projekter. Ledelsesansvaret omfatter i kampagneperioden 10 medarbejdere, og uden for kampagneperioden op til ca. 18 medarbejdere. Vedligeholdssystemet VM4000 er fuldt implementeret, men der skal fortsat arbejdes med at udbygge brugen af systemet. I dette regnskabsår 2026/2027 investeres og implementeres der i anlæg, maskiner og udstyr for et 3-cifret million beløb på fabrikken i Toftlund. Yderligere er der planer for markant kapacitetsudvidelse i Toftlund med en ny ekstra fabriksenhed 2031. Vedligeholdsafdelingen skal udvides og styrke rettidigt - i takt med den udvikling.
I et naturligt generationsskifte afløser du den nuværende vedligeholdschef, der efter 7 år i AKD nærmer sig pension. Han har sat et solidt aftryk med opbygning af systemer og en stærk vedligeholdsafdeling. I perioden november/december 2026 arbejder du tæt sammen med ham – og fra januar 2027 tager du helt over.

Stillingen som vedligeholdschef favner vedligehold af procesanlæg, maskiner, bygninger og arealer – herunder bl.a. vandrensningsanlæg, drift af gas-/oliekedel og reservedelslager. Vedligeholdsbudget styrer du med fast hånd, men du hejser også flag, når du og dine folk identificerer uforudsete, men nødvendige investeringer. Du bliver inddraget i driftsbudgettet, her med et fælles fokus på KPI’er. Vagt- og bemandingsplaner er også et vigtigt område, samt at styrke vedligeholdsafdelingen med de kompetencer, der over tid med sikkerhed bliver brug for. Kampagneperioden er energifyldt og intensiv, der hersker en helt speciel ånd og vilje i organisationen til at lykkes, til at maksimere oppetid.

Et stærkt drive og en samtidig ro – struktur, vedholdenhed og konsekvens

En uddannelse som maskinmester, eller tilsvarende. Du har en solid erfaringsbaggrund fra arbejdet med vedligehold og teknik i en procesteknologisk virksomhed, fødevare-, pharma- eller medicinalvirksomhed, eller industri, der leverer til disse. Du har solid erfaring med vedligeholdelsessystemer, stærke administrative evner, og du sørger for, at registrering og dokumentation er på plads i dit teams arbejde.

Et stærkt drive og en samtidig ro, er noget af det, der kendetegner dig. Som leder vinder du respekt, qua både din faglighed og din person, du har en naturlig interesse for individet, og du vægter sikkerhed højt. Din faglighed er velfunderet, og du deler gerne af din viden og erfaring. Du går ydmygt til opgaven, men sætter hurtigt retning og mål for, hvor du vil hen. Du skaber strukturen, er vedholdende og konsekvent – og sikrer bl.a. en fortsat effektiv brug af vedligeholdssystemet. I driftsledergruppen nyder du dynamikken og samarbejdet omkring de fælles mål – du tænker i teknologi, langsigtet og gerne ud af boksen, og så har du et godt humør.

Du tilbydes

Du får mulighed for at blive en del af et stærkt driftsteam i en sund virksomhed i konstant udvikling. Arbejdsstedet er i Toftlund.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen. Du sender din ansøgning via linket nederst på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Bjarne Lauridsen, +45 2095 8411. www.talentforpeople.com

Om AKD

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et nyt fællesskab med gode, gamle rødder i andelsbevægelsen. Virksomheden blev dannet i 2022 som en fusion mellem AKM og AKS, som tilsammen har drevet andelsvirksomhed i mere end 195 år. De to stivelsesfabrikker i Toftlund og Toftlund er ejet af ca. 600 andelshavere, og virksomheden beskæftiger mere end 85 medarbejdere og omsætter for ca. kr. 1,4 mia.

AKD producerer kartoffelbaserede ingredienser, der eksporteres til det globale fødevaremarked, ligesom stivelseskartoflen er råvare for produktion af foder, gødning og biogas – vi anvender og recirkulerer alle dele af kartoflen.

Vision
Vi skaber ’jordens’ bedste værdikæde fra landmand til forbruger.

Mission
Forædling af landbrugsprodukter der skaber værdi til fordel for andelshavere, kunder og samfund.

I Talent for People sætter vi en ære i at rekruttere de helt rigtige nøglemedarbejdere, hver gang.
Vi kombinerer en dyb indsigt i rekruttering med et skarpt fokus på forretningsudvikling. Det giver kvalificeret sparring i processen – for både virksomhed og kandidat. Vi finder talenter – og vi udvikler talenter.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 92cb1625-5cab-4551-895e-43bb512aade0

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
1. september 2026
Tilbage til alle job