Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Finansforbundet
Finansforbundet
_Kort om os
I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.
Vi er omkring 150 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 63.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv._
Vil du udvikle Finansforbundets CRM-platform til et stærkt værktøj for medlemsbetjening, hvervning og sagsbehandling? Og motiveres du af at have konkret indflydelse på retning og kvalitet – ikke kun på den næste leverance?
I Finansforbundet arbejder vi målrettet med at styrke den digitale understøttelse af vores medlemmer og medarbejdere. CRM er en central platform i den udvikling. Her mødes medlemsdialog, processer, data og arbejdsgange på tværs af organisationen, derfor udvider vi nu vores udviklingsteam.
Om rollen
Du bliver en del af et udviklingsteam på fire udviklere, hvor dit primære fokus bliver vores Microsoft Dynamics 365- og Dataverse-platform.
Vi søger en erfaren CRM-udvikler, der ønsker et stort fagligt ansvar og har lyst til at sætte retning for den fortsatte udvikling af platformen. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med udvikling, integrationer, datamodeller og arkitektur – med mulighed for gradvist at tage et større løsningsarkitektonisk ansvar. Samtidig indgår du i et mindre udviklingsteam, hvor vi hjælper hinanden på tværs af vores løsninger og prioriterer det, der skaber størst værdi for forretningen.
Flere og flere dele af organisationen tager platformen i brug. Din vigtigste opgave bliver derfor at sikre, at den er robust, veldokumenteret og skalerbar, så CRM udvikler sig til en stærk fælles kapabilitet i Finansforbundet.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andre Medlemsservice, Jura, Hvervning, Marketing, Data & Analyse, Product Owners og eksterne samarbejdspartnere.
Dine vigtigste opgaver
- Udvikle og vedligeholde funktionalitet i Dynamics 365 og Dataverse.
- Omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger, processer og arbejdsgange.
- Arbejde med integrationer til blandt andet Business Central, telefoni, dataplatform og øvrige støttesystemer.
- Bidrage til udviklingen af datamodel, arkitektur og placering af forretningslogik på tværs af systemlandskabet.
- Samarbejde med eksterne leverandører om backlog, arkitektur og leverancer.
- Bidrage til dokumentation, videndeling og den fortsatte udvikling af CRM-kompetencerne i teamet.
Teknisk miljø
Du kommer til at arbejde med blandt andet:
- Dynamics 365 Customer Service/Sales Enterprise/Salgsaccelerator
- Dataverse
- Power Platform
- C#
- REST APIer
- Azure DevOps (CI/CD, Repo)
- Integrationer til Business Central, telefoni, ringesystemet Adversus og vores dataplatform.
Du behøver ikke mestre alle teknologierne fra dag ét, men du skal have solid erfaring med udvikling på Dynamics-platformen og lyst til at udvikle dig videre.
Sådan arbejder vi
I Finansforbundet arbejder IT tæt sammen med forretningen i agile drifts- og udviklingsfællesskaber.
Vi arbejder med Product Owners, backlog, prioritering og løbende dialog med de kolleger, der bruger løsningerne i hverdagen. Det betyder, at du får direkte indflydelse på arkitektur, design og prioriteringer – og mulighed for at følge løsningerne hele vejen fra idé til drift.
God udvikling handler for os ikke kun om at få noget sat i produktion. Det skal kunne driftes, forstås, videreudvikles og bruges af rigtige mennesker bagefter.
Din profil
Du har erfaring med CRM-udvikling i Microsoft Dynamics 365 og Dataverse og forstår samspillet mellem teknologi, data og forretningsprocesser. Du er en stærk samarbejdspartner, der forstår andre fagligheders sprog og behov.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med Dynamics 365 og Dataverse
- har arbejdet med integrationer, API'er og serviceorienteret arkitektur
- har blik for datamodeller, datakvalitet og systemarkitektur
- kan drive løsninger fra behovsafklaring til stabil drift
- går løsningsorienteret til opgaverne, men med det store billede for øje, og har mod på at udfordre brugernes ønsker, når din faglighed peger på en bedre løsning
- trives i samarbejdet mellem udviklere, forretning og eksterne samarbejdspartnere.
Det er en fordel, hvis du:
- har erfaring fra en medlemsorganisation, faglig organisation eller anden kompleks serviceorganisation
- har erfaring med eller interesse for løsningsarkitektur
- har arbejdet med større CRM-platforme, hvor data, sagsbehandling og medlems- eller kundedialog hænger tæt sammen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en central rolle i et mindre udviklingsteam, hvor du kommer til at arbejde med både udvikling, integrationer, data og arkitektur – tæt på brugerne og tæt på de beslutninger, der former platformens fremtid.
Derudover tilbyder vi attraktive løn- og ansættelsesvilkår, gode muligheder for kompetenceudvikling, fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde samt et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Vi holder til i lyse kontorer ved Christianshavns Kanal og tilbyder blandt andet god frokostordning, motionsaktiviteter, kajakker, kunstforening og sociale arrangementer.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Vil du vide mere?
Ansøgningsfristen er 6. september og første samtaler forventes afholdt 11. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jens Jakob Legarth på 24 79 40 14.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 32786dd2-1a1b-4977-9e89-bf1af72e6eda