AA

IT-løsningsarkitekt til advokatvirksomheden Accura - Nordhavn

Alexandriagade 8, 2150, Nordhavn

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
11. august 2026
Ansøgningsfrist
Snarest muligt

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra ACCURA ADVOKATPARTNERSELSKAB

Talentech - IT-løsningsarkitekt til advokatvirksomheden Accura - Nordhavn

























Advarsel

Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.


×










IT-løsningsarkitekt til advokatvirksomheden Accura - Nordhavn

Brænder du for at designe fremtidens IT-løsninger i et dynamisk advokatmiljø, så er rollen som IT-løsningsarkitekt hos Accura måske noget for dig?

Vi søger en dygtig IT-løsningsarkitekt, der kan drive udviklingen af vores løsningsarkitektur. Du bliver en central del af vores IT-afdeling, hvor du får ansvar for at designe, dokumentere og sikre implementeringen af skalerbare og fremtidssikrede IT-løsninger for knap 500 medarbejdere på tværs af kontorer i Danmark og internationalt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:


udvikle og vedligeholde løsningsarkitektur for virksomhedens IT-systemer


samarbejde med forretningen og øvrige interessenter om at afdække behov og forventninger til IT-løsninger og indsamle og analysere forretningskrav og omsætte dem til tekniske løsningsdesigns


vurdere og vælge de rette teknologier, platforme og værktøjer til virksomhedens behov


designe og udvikle integrationer mellem virksomhedens kernesystemer


yde teknisk rådgivning til projektledere, udviklere og øvrige interessenter i organisationen


udarbejde og vedligeholde teknisk designdokumentation, arkitekturdiagrammer og løsningsbeskrivelser


sikre overholdelse af virksomhedens arkitekturstandarder og sikkerhedskrav


supportere og guide udviklingsprojekter fra et arkitekturperspektiv og sikre kvalitet i leverancerne


drive innovation ved at identificere nye teknologiske muligheder og vurdere deres relevans for virksomheden.

Vi forestiller os, at du:


har en bachelor- eller kandidatgrad inden for IT, datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende


har minimum fem års relevant erfaring med design og implementering af IT-løsninger og IT-arkitektur og -dokumentation.


har bred teknisk forståelse inden for cloud computing, netværk, databaser, applikationsudvikling og API'er


har erfaring med løsningsarkitektur, herunder udarbejdelse af arkitekturdiagrammer og teknisk dokumentation.


er analytisk, struktureret og har en systematisk tilgang til komplekse problemstillinger


er en stærk kommunikator, der kan formidle tekniske løsninger til både tekniske og ikke-tekniske interessenter


er innovativ og nysgerrig med en passion for at udforske nye teknologiske muligheder


trives med at samarbejde på tværs af en virksomhed


er engelskkyndig og har lyst til at bruge det i din hverdag.

Hvad tilbyder vi?

Du vil blive en del af Accuras IT-afdeling, hvor vi lægger vægt på samarbejde, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø. Vi har gode ansættelsesforhold med bl.a. overtidsbetaling, hvor du kan vælge at få udbetalt de ekstra timer eller bruge dem til afspadsering og/eller ferie. Vi har mange sociale arrangementer, frokostordning, sundhedsforsikring, og allerbedst er vores unikke sammenhold!

Hvem er Accura?

Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokathuse og er markedsledende inden for transaktioner. I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, udvikling og tiltrækning af dygtige medarbejdere. Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj metrostation og Orient Plads parkeringshus som nærmeste naboer.

Er ovenstående interessant for dig?

Hvis ja, send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV og relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til CTO Thomas Niels Larsen på +45 2686 9316.


Arbejdssted

Nordhavn

Kontakt

Følg os

Accura Advokatpartnerselskab
Accura er blandt Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer og markedsledende inden for køb og salg af virksomheder samt andre komplekse transaktioner. Advokatfirmaet beskæftiger i dag +500 medarbejdere.

Accura blev stiftet med det entydige formål at levere resultater. Det kræver dedikation til kunderne, opgaverne og hinanden. I fællesskab skaber vi succesfulde transaktioner og sikrer værdifulde aftaler af høj kompleksitet. Jura er forudsætningen for alt, hvad vi gør, men det er forretningen, vi brænder for. Vi er advokater og kommercielle specialister, der sætter en tyk streg under det vigtigste og sorterer støjen fra. Det lyder enkelt, men er i virkeligheden noget af det allersværeste.

Læs os bedre at kende på www.accura.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11152307

Praktisk info

Arbejdssted
Alexandriagade 8, 2150, Nordhavn
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tilbage til alle job