Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Energinet
Talentech - Juniorprofil til Enterprise Architecture-team - Vær med til at skabe sammenhæng mellem strategi, forretning og it
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Juniorprofil til Enterprise Architecture-team - Vær med til at skabe sammenhæng mellem strategi, forretning og it
For at nå målene med den grønne omstilling skal Danmark udbygge sin energiinfrastruktur i hidtil uset tempo og omfang. Netop det er en af Energinets vigtigste opgaver, og her kan du komme til at give dit bidrag.
I Core Delivery Architecture søger vi en ny kollega, som vil lære arkitekturfaget i praksis sammen med en erfaren makker, der allerede har opgaven helt tæt inde på livet. Du får en position, hvorfra du kan se hele vejen fra Energinets strategi til de systemer, der er en forudsætning for at få de store anlægsprojekter til rent faktisk at lykkes. Samtidig får du tid og støtte til at vokse ind i rollen.
Bliv en del af Core Delivery Architecture i Fredericia
Du bliver en del af Core Delivery Architecture i VP-området Architecture i Energinets it-organisation, Tech & Innovation. Med dig bliver vi ni kolleger, som tilsammen dækker den overordnede og forretningsnære arkitektur på tværs af Energinets kerneleverancer og understøttende it.
Vores opgave er at skabe sammenhæng mellem det, forretningen skal lykkes med, og de it-løsninger, der skal understøtte det. Vi oversætter behov til retning, holder fokus på den større helhed og hjælper med at koge komplekse problemstillinger ned til noget, ledelse og projekter kan træffe beslutninger ud fra. Derfor stiller jobbet mindst lige så store krav til relationer og formidling, som det gør til teknisk indsigt.
Lær arkitekturfaget gennem konkrete opgaver og tæt sparring
Vi samarbejder som udgangspunkt to og to om at udvikle målarkitekturer for Energinets overordnede forretningsområder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren enterprisearkitekt, som allerede har ansvaret for arkitekturen omkring Energinets arbejde med at etablere ny energiinfrastruktur.
I starten vil din vigtigste opgave være at følge med, stille spørgsmål og opbygge forståelse for forretningen, arkitekturen og de sammenhænge, vi arbejder med. Efterhånden får du flere selvstændige opgaver og større ansvar.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
bidrage til udviklingen af målarkitekturer for Energinets arbejde med at etablere ny energiinfrastruktur
omsætte strategiske ambitioner til konkrete målbilleder og arkitekturfaglige anbefalinger
beskrive, hvordan fremtidige processer, systemer og data skal understøtte udbygningen af Danmarks energiinfrastruktur
skabe overblik over processer, systemer og data og identificere behov for forandring
dokumentere og skabe overblik over arkitekturen i LeanIX
Du kommer også til at samarbejde med specialister, projektledere og forretningsrepræsentanter for at forstå deres behov, udfordringer og ambitioner samt omsætte komplekse problemstillinger til beslutningsoplæg og præsentationer.
"Du får mulighed for at lære enterprisearkitektur i praksis gennem tæt samarbejde med en erfaren kollega. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig." Udtaler Chief Product Owner, Jonas Granlie
Du skaber struktur i kompleksitet og er nysgerrig på mennesker
Du har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring. Hvilken faglig baggrund du kommer med, er mindre vigtigt end din evne til at navigere i komplekse problemstillinger og skabe overblik.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
kan skabe struktur og overblik ved at koge det komplekse ned til det væsentlige
formidler klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt på dansk
er nysgerrig på mennesker, opsøger viden og tør stille spørgsmål
trives med samarbejde på tværs af fagligheder
har lyst til at lære og udvikle dig i rollen som enterprisearkitekt
Du behøver ikke have arbejdet med it eller it-arkitektur tidligere, men det vil være en fordel. Kendskab til energibranchen, anlægsprojekter eller procesarbejde er ligeledes en fordel, men ikke et krav. Det helt centrale er, at du har lyst til at lære.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 30. august 2026. Vi afholder 1. samtale den 15. september og 2. samtale den 21. september. Begge samtaler foregår som udgangspunkt her hos os i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte afdelingsleder Jonas Granlie på telefon 29 20 10 43.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her
Arbejdstid
Arbejdssted
Fredericia
Kontakt
Ansøgningsfrist
30-08-2026
Følg os
Del
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11157550