Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Next Mobility Solutions ApS
Servicerådgiver med erfaring som garantiafregner
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Servicechef Kenneth Johannsen på 24 60 21 84
Er du garantihåndteringens mester samtidig med, at du kan levere på højt serviceniveau og teknisk viden?
Hos Next Mobility Ribe forhandler vi Volkswagen og Skoda, mens vi er Servicepartner på SEAT og CUPRA. Vi har travlt på vores velfungerende værksted, hvor vores dygtige medarbejdere hver dag arbejder hårdt for at levere enestående kundeservice samt professionel rådgivning til vores kunder.
Vi har brug for ekstra hænder, derfor søger vi en dygtig og struktureret Servicerådgiver, der vil få en central rolle i vores virksomhed. Du bliver bindeleddet mellem vores værksted og importør, der skal sikre, at vores garantisager håndteres korrekt, effektivt og i overensstemmelse med fabrikkernes retningslinjer.
Dine primære opgaver:
Modtagelse og rådgivning af værkstedskunder
Tæt samarbejde med teknikere og reservedelslager
Sikre høj kvalitet og effektiv kundeservice i en travl hverdag
Håndtering af garantisager på tværs af vores mærker
Sikre korrekt og rettidig afregning af garantisager
Overholdelse af fabrikkens procedurer og retningslinjer
Bidrage til procesoptimering og effektivisering
Vi forestiller os, at du:
Har teknisk forståelse for biler og reparationer
Har erfaring med fabriksgarantier og serviceaftaler
Har arbejdet med garantihåndtering - gerne fra importør eller fabrik
Er detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
Arbejder selvstændigt og tager ansvar
Har flair for IT og digitale arbejdsgange
Gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver
Hos Next Mobility gør vi meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde blandt andet gennem løbende videreuddannelse. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder det interessant?
Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Kenneth Johannsen på 24 60 21 84.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning og CV snarest muligt til Kenneth Johannsen på kejoh@vw-ribe.dk
Vi indkalder til samtaler løbende og behandler alle ansøgninger fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11154091