Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra LINAK A/S
Er du en dygtig automatiktekniker med passion for vedligeholdelse og optimering af produktionsudstyr? Vil du være en del af et dynamisk team, der arbejder med forskellige robotteknologier? Så er det dig, vi leder efter til vores vedligeholdelsesafdeling i Techline, hvor vi producerer aktuatorsystemer til anvendelse i industrien.
Vi er et team på fire gutter og en lærling, og vi leder efter en ekstra mand/kvinde til holdet. På vores nuværende team er flere af os mere mekanisk orienterede, og derfor leder vi efter en, der har el-teknisk flair. Arbejdet vil være skiftehold dag/aften.
Om os:
Hos LINAK er vi i konstant udvikling og fokuserer på LEAN og optimering af vores processer. Vi værdsætter et stærkt samarbejde og en positiv teamånd. Som en del af vores team vil du få mulighed for efteruddannelse og personlig udvikling.
Primære arbejdsopgaver
Systematisk vedligehold af LINAK produktionsudstyr (vi benytter Maintplan)
Fejlfinding og fejlretning af PLC-styrede anlæg og maskiner
Produktionsoptimering af udstyr i samarbejde med produktionsteknikere og operatører
Systematisk fejlsøgning, fejlretning og reparation af pneumatiske/elektriske anlæg og styringer
Udarbejdelse af teknisk dokumentation, instruktioner og vejledninger
Medvirke ved køb af produktionsudstyr
Du
er faglært automatiktekniker eller har anden relevant uddannelse og har et godt kendskab til produktionsudstyr
harkendskab til fejlsøgning
er serviceminded, resultatorienteret, kvalitetsbevidst og en stabil arbejdskraft
er selvstændig, opsøgende og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
bidrager til et værdifuldt samarbejde og en god teamånd, der afspejles i afdelingens attitude og væremåde, samtidig med at du er forgangsbillede for kundeorienteret adfærd
er fleksibel og indstillet på at springe fra den ene opgave til den anden, når arbejdet kræver det, samt indstillet på at påtage dig opgaver, der ikke falder ind under værkstedets normale arbejdsområde
udviser faglig stolthed og er på forkant med produktionsudstyrets tilstand, så det inden for dit område til enhver tid er optimalt vedligeholdt og løbende forbedres
fungerer som den tekniske ekspert, der konstruktivt bidrager ifm. indkøb, indkøring og forbedringer af udstyret
kan begå dig på dansk, engelsk og gerne tysk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Renè Seidelmann tlf. 50771045.
Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).
LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f0cdeb1b-186f-490a-87e3-d62e60fe710f