VA
VELUX A/SNyt på Jobnet

Junior Servicetekniker

Breeltevej 20, 2970, Hørsholm

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
Snarest muligt

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra VELUX A/S

Junior Servicetekniker



Ansøg












remote type
Hybrid






locations
Breeltevej 18 Hørsholm








time type
Fuld tid







posted on
Slået op for 4 dage siden







job requisition id
R1070787




Har du teknisk flair, kan du lide at arbejde selvstændigt, og motiveres du af at hjælpe kunder? Så er du måske vores nye Junior Servicetekniker hos VELUX.

Vi søger en kollega til vores serviceteam i Jylland, som har lyst til at udvikle sig i en rolle med stor frihed, varierede arbejdsdage og tæt kundekontakt. Du behøver ikke være erfaren servicetekniker for at søge. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig på teknik, har et godt praktisk håndelag og er motiveret for at lære.

Mød dit kommende team

Du bliver en del af vores danske After Sales Service-organisation og kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne serviceteknikere, kundeservice og øvrige kolleger på tværs af organisationen.

Som Junior Servicetekniker bliver du en del af et erfarent team, hvor du får grundig oplæring, løbende sparring og mulighed for gradvist at opbygge dine tekniske kompetencer. Vi ved, at rollen kræver tid at lære, og derfor forventer vi ikke, at du kan det hele fra dag ét. I størstedelen af dit første år hos os vil du arbejde tæt sammen med en erfaren servicetekniker og følge med på kundebesøg. Efterhånden som du opbygger erfaring og bliver fortrolig med opgaverne, får du gradvist mere ansvar og mulighed for at arbejde mere selvstændigt og på sigt få ansvaret for dit eget distrikt.

Hvad vi tilbyder

Som Junior Servicetekniker får du en alsidig rolle, hvor du kombinerer tekniske opgaver, problemløsning og kundekontakt.

Du får blandt andet:

Grundig oplæring og støtte fra erfarne kolleger

Et struktureret onboarding-forløb med sidemandsoplæring

Mulighed for at følge en erfaren servicetekniker på kundebesøg gennem størstedelen af dit første år

Mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer gennem praktisk erfaring

En selvstændig hverdag med stor frihed under ansvar, efterhånden som du bliver fortrolig med rollen

Tæt kontakt med kunder og mulighed for at gøre en synlig forskel

Et stærkt team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus

Dine opgaver vil blandt andet være at:

Udføre service, vedligeholdelse og mindre reparationer på VELUX-produkter hos kunder

Fejlsøge og identificere tekniske udfordringer samt finde de bedste løsninger

Sikre en professionel og serviceorienteret kundeoplevelse ved hvert besøg

Planlægge og gennemføre dine opgaver selvstændigt med støtte fra teamet

Samarbejde tæt med kolleger på tværs af service- og supportfunktioner

Bidrage til høj kvalitet og løbende forbedringer i vores serviceleverancer

Repræsentere VELUX professionelt ude hos kunderne

Hvad du bringer med dig

Du trives med en hverdag på farten og motiveres af at hjælpe kunder og løse praktiske udfordringer. Du har interesse for teknik, et godt håndelag og lyst til at lære nyt.

Din baggrund kan være meget forskellig. Måske er du nyuddannet håndværker, kommer fra byggebranchen, montagearbejde, teknisk service eller en anden praktisk orienteret rolle. Måske har du allerede lidt erfaring med servicearbejde. Uanset din baggrund er det vigtigste, at du har motivationen til at udvikle dig og skabe gode kundeoplevelser.

Vi forestiller os, at du:

Har interesse for teknik og praktiske opgaver

Er nysgerrig og har lyst til at lære nye færdigheder

Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

Er serviceminded og trives med kundekontakt

Har gode samarbejdsevner og er en stærk holdspiller

Har en positiv tilgang og går engageret til opgaverne

Kan planlægge din egen arbejdsdag og arbejde struktureret

Trives med frihed og ansvar i hverdagen

Har kørekort (kategori B)

Behersker dansk i skrift og tale

Erfaring med servicearbejde, tekniske produkter eller byggebranchen er en fordel, men det er ikke et krav. Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring og støtte for at få succes i rollen.

Klar til at søge?

Læs mere om VELUX på www.velux.com, hvor du kan finde information om, hvordan det er at arbejde hos os, og hvad du kan forvente af vores rekrutteringsproces.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet det rette match.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om VELUX

I VELUX Group tilbyder vi dig en verden af muligheder og chancen for at være med til at skabe en lysere fremtid. Som en førende aktør inden for ovenlysvinduer gør vi det muligt for mennesker, der bor, arbejder og lever under taget, at transformere deres rum og få en sundere hverdag med mere dagslys og frisk luft.

VELUX Group er en international, familieejet virksomhed med et stærkt økonomisk fundament. Hvert år skaber vi reel værdi ved at geninvestere i samfundet, vores medarbejdere og planeten gennem vores fonde. Med 20 produktionsenheder i 12 lande og salgsselskaber i 37 lande er vores produkter bredt tilgængelige. Vi beskæftiger omkring 12.000 medarbejdere, og vores hovedkontor ligger i Danmark. Sammen med vores øvrige værdier er mod og gensidig respekt med til at definere vores handlinger hver dag og den måde, vi ønsker at bidrage til verden på.

Lige muligheder for alle

I VELUX Group tror vi på, at en mangfoldig arbejdsplads skaber de bedste forudsætninger for, at alle kan trives, udvikle sig og præstere deres bedste, og hvor du føler dig velkommen, respekteret og værdsat. Vi er forpligtet til at tilbyde lige muligheder for alle, uanset om du søger en stilling hos os eller allerede er en del af VELUX Group.

Det betyder, at vi rekrutterer, ansætter, udvikler og forfremmer medarbejdere baseret på kompetencer og potentiale, uden hensyn til race, hudfarve, religion, køn, alder, neurodiversitet, handicap, veteranstatus, national oprindelse, seksuel orientering eller andre forhold, der er beskyttet af gældende lovgivning.

Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for, at vores ansættelsesbeslutninger er fair og inkluderende, med fokus på det, der virkelig betyder noget: dine kvalifikationer og dit bidrag til vores fælles mission og succes.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11156633

Praktisk info

Arbejdssted
Breeltevej 20, 2970, Hørsholm
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tilbage til alle job