AH
AC HYDRAULIC A/SNyt på Jobnet

Industritekniker med lyst til fremtidens digitalisering (aften eller nathold)

Fanøvej 6, 8800, Viborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
8. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra AC HYDRAULIC A/S

Talentech - Industritekniker med lyst til fremtidens digitalisering (aften eller nathold)

























Advarsel

Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.


×










Industritekniker med lyst til fremtidens digitalisering (aften eller nathold)

Vil du være med til fremtidens digitalisering i en produktionsvirksomhed i helt nye lokaler? Så er dette noget for dig.

Vi søger en engageret og dygtig industritekniker M/K, som har lyst til at være del af vores team. Hos Hydraflex producerer vi hydrauliske cylindre og har et stort fokus på digitalisering, så du vil komme til at arbejde på en fabrik, hvor en tablet er et lige så vigtigt et arbejdsredskab som en CNC drejebænk.

Vores produktionsapparat er fleksibelt og kan løbende tilpasses varierende seriestørrelser af cylindre. Vi håndterer i stigende grad specialløsninger som kræver 3.parts godkendelse, og som vores nye industritekniker, vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i:


CNC-bearbejdning af komponenter til hydrauliske cylindre


Opstilling og programmering af Mazak og Doosan CNC-maskiner


Løbende kvalitetskontrol af egne emner


Programmering af robotter

Det er op til dig, om du ønsker at arbejde aften- eller nathold.

Aften: man-tors: kl. 15.00-00.30 (4 dages uge)

Nat: man-tors: kl. 21.30-07.00 (4-dages uge)

Du er formentlig uddannet industritekniker eller tilsvarende og har erfaring med flere af ovenstående opgaver - og gerne med Doosan og Mazak maskiner. Det er også vigtigt, at du har en god tegningsforståelse og gerne erfaring med opmåling og egenkontrol af emner. Som person er du:


Mødestabil


Omhyggelig og struktureret


Kvalitetsbevidst.


En god kollega

Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Du ansættes efter Industriens overenskomst og vores lokalaftale med attraktive lønforhold. Desuden kan vi tilbyde gode arbejdsforhold med bl.a. arbejdstøj, attraktiv kantineordning og sundhedsforsikring. Op til sommerferien flyttede vi ind i vores nybyggede fabrik og du vil derfor få en arbejdsdag i helt nye lokaler.

Hos Hydraflex lægger vi stor vægt på den enkeltes trivsel i virksomheden. Vi har desuden stort fokus på at tage et socialt ansvar og prioriterer bl.a. uddannelse af lærlinge højt.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Jakob Feddern på 61220190.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og vi indkalder løbende til samtale. Send derfor gerne din ansøgning snarest muligt ved at klikke på "søg stillingen", udfylde formularen og vedhæfte CV og evt. ansøgning (øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning).

Vi glæder os til at høre fra dig!

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Vi er stolte af at være en professionel cylinderproducent med specialisering i produktion og udvikling af hydrauliske cylindre. Vores kernekompetencer ligger i kundetilpassede cylinderløsninger, der altid sikrer den højeste kvalitet i konstruktionen.

Vores dedikation til at levere fejlfrie løsninger, der imødekommer vores kunders unikke behov, er en drivkraft bag vores succes.

Vores medarbejdere udgør vores vigtigste ressource, og vi er stolte af vores faglige ekspertise og evne til at udvikle pålidelige, højkvalitets hydrauliske cylindre. Det er kun muligt takket være vores dygtige medarbejdere, derfor er et af vores klare mål at være den mest attraktive arbejdsplads i Midtjylland inden for industrien.

Ansøgningsfrist

07-09-2026

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

Arbejdstid

Aften: man-tors: kl. 15.00-00.30 (4 dages uge) Nat: man-tors: kl. 21.30-07.00 (4-dages uge)

Arbejdssted

Hydraflex A/S, Egelundvej 2A, 8800 Viborg

Kontakt

Følg os

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11162440

Praktisk info

Arbejdssted
Fanøvej 6, 8800, Viborg
Region
Region Midtjylland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
8. september 2026
Tilbage til alle job