DE
DORTE EGELUND ApSNyt på Jobnet

Administrativ medarbejder til specialiseret virksomhed i vækst

4000, Roskilde

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
14. august 2026
Ansøgningsfrist
1. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra DORTE EGELUND ApS

Er du struktureret, ansvarsbevidst og glad for en alsidig hverdag? Trives du med at være den person, der skaber overblik, følger op på opgaver og sikrer, at hverdagen fungerer? 

Hos Dorte Egelund ApS søger vi en administrativ medarbejder til en central rolle i virksomheden. Du får ansvar for en bred vifte af administrative opgaver, herunder ordrebehandling, kundekontakt, leverandøropfølgning og dagligt bogholderi.  

Vi er en mindre, specialiseret virksomhed med stærk faglighed, korte beslutningsveje og et stort fokus på at skabe værdi for vores kunder. Hos os bliver du en del af et tæt samarbejdende team med en uformel omgangstone, hvor alle bidrager til, at hverdagen fungerer. Derfor søger vi en kollega, der tager ansvar, arbejder struktureret og motiveres af at få tingene til at lykkes. 

 

Dine arbejdsopgaver 

Du bliver ansvarlig for en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver, herunder: 

  • Ordrebehandling og registrering  

  • Fakturering og lettere økonomiopgaver, herunder bankafstemning 

  • Kontakt og opfølgning over for kunder og leverandører 

  • Indkøb og vedligeholdelse af leverandøraftaler 

  • Opdatering af prislister og elektroniske kataloger 

  • Administrative opgaver i forbindelse med lager og logistik 

  • Lettere praktiske opgaver i forbindelse med lager og varemodtagelse, når behovet opstår 

Opgaverne vil udvikle sig i takt med virksomheden og dine kompetencer. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en administrativ eller koordinerende rolle, men din personlighed og arbejdsstil er mindst lige så vigtig som din baggrund. 

Du: 

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer 

  • Tager ansvar og følger opgaver til dørs 

  • Trives med selvstændighed og prioriterer dine opgaver effektivt 

  • Er serviceminded i kontakten med kunder og samarbejdspartnere 

  • Kan bevare overblikket, også når der er flere opgaver i gang samtidig 

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale 

  • Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel og Word 

Kendskab til Uniconta eller lignende økonomisystemer er en fordel, men ikke et krav. 

Hvad tilbyder vi? 

Hos Dorte Egelund ApS bliver du en vigtig del af en virksomhed med stor faglig stolthed og et stærkt kundegrundlag. 

Vi tilbyder: 

  • En selvstændig stilling med ansvar og indflydelse 

  • Et tæt samarbejde med virksomhedens ledelse 

  • En varieret arbejdsdag i et uformelt arbejdsmiljø 

  • Mulighed for faglig udvikling 

  • Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsforsikring 

Stillingen er på 37 timer om ugen. 

Arbejdspladsen er i Roskilde, og stillingen kræver fysisk fremmøde. Da vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt, at der er en fast tilstedeværelse på kontoret i tidsrummet kl. 8.00-16.00 mandag-torsdag og kl. 08:00-15:30 fredag.  
 

Om Dorte Egelund ApS 

Dorte Egelund ApS leverer specialiserede løsninger til mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorier. Virksomheden bygger på mere end 30 års erfaring og er kendt for høj faglighed, fleksibilitet og stærke kunderelationer. 

Læs mere på www.dorteegelund.dk 

 
Ansøgning 

Lyder det som en stilling, hvor du kan bringe din struktur, dit overblik og din ansvarsfølelse i spil? Send din ansøgning og CV til job@dorteegelund.dk

Rekrutteringsprocessen forventes at bestå af en indledende samtale, en personlighedstest samt en opfølgende 2. samtale. Personlighedstesten anvendes til at belyse arbejdsstil, samarbejdsform og motivation, og danner grundlag for dialog ved 2. samtale. 

Ansøgningsfrist: Vi skal have modtaget din ansøgning senest d. 1. september, og forventer stillingen besat senest d. 1. november og gerne d. 1. oktober, hvis muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Kontakt: Vi ved, at et jobskifte er en vigtig beslutning. Har du spørgsmål til stillingen, virksomheden eller hverdagen hos os, er du meget velkommen til at sende en mail job@dorteegelund.dk

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 38535429-1875-49fa-9fe6-434fb32568e0

Praktisk info

Arbejdssted
4000, Roskilde
Region
Region Sjælland
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
1. september 2026
Tilbage til alle job