N

Bliv rådgiver i Nykredit og Spar Nord i Personalebanken i Aalborg – og gør en forskel for vores kunder

Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
13. august 2026
Ansøgningsfrist
2. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Nykredit

Som rådgiver i vores Personalebank i Aalborg får du mulighed for at kombinere vores engagement i hele landet med alle de muligheder og fordele, vi som foreningsejet bank kan tilbyde vores kunder og kolleger. Vi er nemlig ikke helt som de andre – og det vil du også mærke, når vi kan byde dig velkommen som rådgiver i Personalebanken.

I jobbet får du ansvaret for din egen spændende kundeportefølje som du vil skulle vækste og pleje.

Du vil blive ansat i en meget spændende tid, hvor vi alle er med til at bygge Danmarks bedste Personalebank. Det er nemlig en sammenlægning af både Nykredit og SparNord – så du kan være med til at skabe rammerne for den bedste Personalebank for både medarbejdere og kunder.

Vær med til at skabe gode kundeoplevelser

Som rådgiver hos os, skal du gøre alt for at give vores kunder den bedste kundeoplevelse. Det indebærer, at du er nysgerrig og opsøgende, så du bliver bekendt med alle kundens behov – også dem, de ikke selv kender.

Du får en bred produktportefølje og en række digitale værktøjer at gøre godt med, og kombineret med din høje faglighed formår du at finde den bedste løsning til netop de kunder, du arbejder med.

Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • skabe nye kundeforhold til Nykredit,
  • skabe fantastiske kundeoplevelser,
  • identificere dine kunders individuelle behov og ønsker,
  • sammensætte præcis den løsning, der passer dem,
  • være proaktiv, så du lykkes med vores fælles mål.

Er det dig, vi leder efter?

  • Du er finansielt uddannet og har relevant erfaring med at rådgive indenfor boligfinansiering, daglig økonomi, investering & pension.
  • Du er ambitiøs, nysgerrig og forstår at identificere alle de økonomiske aspekter af kundernes liv.
  • Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle, ligesom du samtidig formår at pleje dine eksisterende kunder i din portefølje.
  • Du motiveres af, at skabe resultater i fællesskab og har en stærk holdånd.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team

I Personalebanken bliver du en del af et mangfoldigt team med fem kolleger i Aalborg & 16 kolleger i København – som alle drives og trives af både højt humør og højt til loftet. Du bliver en del af en succes, hvor høj kundetilfredshed, glade medarbejdere samt flotte resultater går hånd i hånd. Vi har fokus på samarbejde, høj fleksibilitet og et positivt og udviklende arbejdsmiljø.

Derudover har vi et godt samarbejde med specialister samt Private Banking-rådgivere. Med andre ord, bliver du en del af et energifyldt og fagligt dygtigt hold.

Vi ønsker, at du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt, mens du er ansat hos os. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at få den karriere, du ønsker i Nykredit-koncernen og vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, lokalbankdirektør Line Cork Lunge på tlf. 26 22 64 60, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Line Cork Lunge | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi er ikke helt som de andre

Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.

Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.

Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.

Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 2eb792c2-5b43-4aea-a9f1-c3a781cad6aa

Praktisk info

Arbejdssted
Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
2. september 2026
Tilbage til alle job