Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra RSM Danmark
RSM Herning er et nyere kontor med store ambitioner og et stærkt lokalt potentiale. Vi er en del af vores Aarhus-afdeling, men med eget nærvær og et klart fokus: at udvikle relationer og aktiviteter i Herning og omegn.
Vi oplever vækst i området og søger nu en regnskabsassistent, der har lyst til at blive en vigtig del af udviklingen. Her får du mulighed for at præge både hverdagen, kunderelationerne og den fortsatte opbygning af kontoret, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med sparring og støtte fra kollegerne i Aarhus og resten af RSM Danmark.
Om stillingen
Som regnskabsassistent får du selvstændigt ansvar for en fast kundeportefølje, hvor du er kundernes sparringspartner inden for:
- Bogholderi og løbende regnskab
- Moms, afstemninger og rapportering
- Digitalisering og optimering af arbejdsgange
Du får stor frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og bliver klædt godt på gennem introduktion til kunderne, løbende sparring og relevant faglig udvikling.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som regnskabsassistent eller bogholder og kan arbejde selvstændigt med en kundeportefølje
- Har solid erfaring med moms og EU-moms, erfaring med one stop moms er et plus
- Har kendskab til flere økonomisystemer
- Arbejder digitalt med bilag, afstemninger og optimering af arbejdsgange
- Er struktureret, proaktiv og kvalitetsbevidst
- Er serviceminded og trives med at skabe gode relationer til kunder og samarbejdspartnere
Det er et plus, hvis du har erfaring som revisor eller med opstilling af årsregnskaber, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
- En mulighed for at være med til at sætte dit præg på et kontor i vækst, med det lokale nærvær i Herning og rygdækning fra et stærkt team i Aarhus
- Tæt kundekontakt og høj grad af selvstændighed i dine opgaver
- Gode muligheder for faglig uddannelse og kompetenceudvikling
- Flad struktur, korte beslutningsveje og fleksible rammer
- Adgang til bred sparring og kompetencer på tværs af RSM's 17 kontorer i Danmark
Sådan søger du
Send din ansøgning hurtigst muligt — vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsautoriseretrevisor & Partner, Steen Hestbech Capuzzi på sthc@rsm.dk eller telefon +45 86 18 62 32.
Om RSM Danmark
RSM Danmark er et landsdækkende revisions- og rådgivningshus med cirka 300 medarbejdere fordelt på 17 kontorer. Som Danmarks 10. største revisionsvirksomhed kombinerer vi nærheden i de lokale afdelinger med stærk faglig sparring og videndeling på tværs af organisationen. Hos RSM bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og fokus på udvikling af vores medarbejdere gennem uddannelse og kompetenceudvikling.
RSM Danmark er en del af RevisorGruppen Danmark og Revitax.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 75ca496e-b528-49b5-8651-74fdc437a3da