N
NykreditNyt på Jobnet

Bliv storkunderådgiver i Storkunder Midtjylland – og gør en forskel for vores kunder

Europaplads, Danmark

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
17. oktober 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Nykredit

Vil du arbejde med nogle af Region Midtjyllands mest spændende virksomheder - og samtidig være en del af et hold med høje ambitioner, solidt momentum og stor faglighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

**Vær med til at skabe relationer, der gør en reel forskel
**Som storkunderådgiver bliver du en strategisk sparringspartner for nogle af vores største erhvervskunder i Region Midtjylland. Du skal kunne navigere i komplekse forretninger, forstå kundernes strategiske agenda og omsætte det til værdiskabende løsninger og stærke relationer.

Du får en central rolle i at samle det rette hold omkring kunden og bringe Nykredits samlede kompetencer i spil - fra finansiering og cash management til specialister inden for risiko, pension, kapitalmarked og ejendomme.

Vi arbejder målrettet med at styrke vores position i markedet, og derfor søger vi en profil, der både kan udvikle eksisterende relationer og være med til at åbne nye døre.

Du bliver en del af en afdeling med solidt forretningsmomentum, høj performance og meget stor kunde- og medarbejdertilfredshed. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden, men vi tror samtidig på, at arbejdsglæde, humor og solide relationer er en forudsætning for at lykkes.

Dine ansvarsområder:

  • Drive og udvikle din egen portefølje af større erhvervskunder i tæt samarbejde med vores storkundespecialister.
  • Skabe værdifuld strategisk sparring for kunderne og udfordre deres forretning konstruktivt.
  • Identificere nye forretningsmuligheder og bidrage aktivt til vores vækstambitioner i Region Midtjylland.
  • Sætte det stærkeste hold omkring kunden og bringe relevante specialister i spil.
  • Opbygge og udvikle relationer til kunder, netværk og eksterne samarbejdspartnere.

**Hvem er du?
**Du har en solid finansiel værktøjskasse og erfaring med rådgivning af større erhvervskunder. Du trives i det strategiske rum, kan skabe tillid hos beslutningstagere og motiveres af at skabe resultater gennem relationer, faglighed og købmandskab.

Du arbejder naturligt proaktivt og ser muligheder fremfor begrænsninger. Med dit høje energiniveau, din forretningsforståelse og din dybe kundeforståelse formår du at skabe fremdrift og prioritere dine indsatser til gavn for både kunden og Nykredit-koncernen.

Samtidig forstår du værdien af et solidt samarbejde - både internt og eksternt. Du trives med at opbygge relationer gennem netværk, kundearrangementer og tæt sparring med kundernes øvrige rådgivere og samarbejdspartnere.

Det er en fordel, hvis du allerede har et stærkt netværk og markedsindsigt i Region Midtjylland.

**Dit nye team
**Storkunder Midtjylland bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med 35 engagerede kolleger bestående af storkundedirektør, storkundechef, storkunderådgivere, storkundespecialister, Cash Managers, Risk Managers og studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Lokalbankerne og på tværs af Nykredit for at skabe de bedste løsninger for kunderne.

Vi holder til i nyindrettede lokaler på Europaplads i Aarhus - midt i et af Nykredit-koncernens største erhvervs- og kompetencecentre. Her får du stor indflydelse på egen hverdag og et betydeligt ansvar i relationen til kunderne.

Du får en varieret hverdag med tæt samarbejde på tværs af Region Midtjylland og med nogle af regionens mest spændende erhvervskunder. Samtidig bliver du en del af et ambitiøst miljø med høj faglighed, solidt forretningsmomentum og komplekse, forretningskritiske opgaver, som giver mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

**Vil du vide mere?
**Du er velkommen til at kontakte os, storkundedirektør Morten Nielsen på tlf. 20 47 31 38 eller på mail moni@nykredit.dk eller storkundechef Mads Jørgensen på tlf. 21 24 70 93 eller på mail mjor@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde os på LinkedIn her: Morten Nielsen | LinkedIn eller Mads Leicht Jørgensen | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Vi er ikke helt som de andre

Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os. Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte.

Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.

På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.

Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.

Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 6b842272-b3e3-4e21-86c9-f34938f37493

Praktisk info

Arbejdssted
Europaplads, Danmark
Region
Ikke oplyst
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
17. oktober 2026
Tilbage til alle job