Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Collectia A/S
Vil du være del af en hverdag med tæt dialog og rådgivning af kunder, hvor din fornemste opgave er at skabe overblik, sikre fremdrift og bidrage til holdbare løsninger?
Vi søger en gældsrådgiver, der evner at arbejde struktureret, kommunikere klart og samtidig trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor samarbejde og sparring er en vigtig del af arbejdet. Lyder det som dig, er du måske netop den, vi søger.
Dine primære opgaver vil være:
- Sagsbehandling herunder dialog med kunder: Du håndterer sager og hjælper med at finde realistiske og holdbare løsninger for vores kunder primært indenfor energi- og forsikringssegmentet.
- Rådgivning og support af kunder på sagsniveau: Du er i dialog med kunder og sikrer transparens og overblik gennem hele sagsforløbet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har en uformel kultur og et stærkt sammenhold, hvor samarbejde, sparring og åben kommunikation fylder meget i hverdagen. Vi hjælper hinanden, lytter til hinandens input og skaber sammen gode rammer for både faglig og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at du får den bedste opstart hos os, og derfor vil du blive tilknyttet en mentor, som sørger for en grundig oplæring og løbende sparring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i din rolle.
Vi tilbyder desuden frokostordning, pension og sundhedsforsikring samt en medarbejderordning med blandt andet in-house frisør, massør, bilvask og fitnessabonnement.
Hvem er du?
Du er imødekommende, tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til fællesskabet. I din kontakt med mennesker er du tillidsvækkende, ordentlig og god til at lytte. Du trives med at have mange kontaktflader og kan bevare overblikket, også når der er flere sager i gang samtidig.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med kundekontakt og stærke kommunikative evner: Du er vant til at have dialog med kunder og formulerer dig sikkert og professionelt på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.
- En struktureret arbejdsform: Du kan bevare overblikket, prioritere dine opgaver og sikre kvalitet i en hverdag med mange forskellige opgaver.
- Et serviceminded og løsningsorienteret mindset: Du kan rumme forskellige typer af situationer, og motiveres af at hjælpe mennesker ved at finde løsninger, der fungerer i praksis.
- Engagement og ansvarsfølelse: Du tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.
- God systemforståelse: Du har let ved at sætte dig ind i nye systemer og arbejder naturligt og sikkert i digitale værktøjer.
Erfaring med inkasso, gældsrådgivning eller kundeservice er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din tilgang og motivation. Det faglige skal vi nok lære dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send dit CV og din ansøgning via linket. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Vil du høre mere, inden du søger, kan du kontakte Lennarth Jans på (+45) 2714 2727.
Arbejdstid, sted og vilkår:
Fuldtid, 37 timer/uge.
Arbejdssted i Brøndby.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Ren straffeattest og ingen registrering hos kreditoplysningsbureauer.
Vil du lære os bedre at kende?
Se vores korte film om Collectia – og få et indblik i vores mission, vision og værdier.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: a065c069-9083-4b65-9eee-12c7d53f96ff