Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Wakeup Bernstorffsgade
Talentech - Natportier (reserve) Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Share
Share
Post
Email
Share
Natportier (reserve) Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade
Reserve Natportier / Tilkaldevikar til Wakeup Copenhagen
Har du evnen til at skabe tryghed og overblik for gæster fra hele verden, mens natten falder over byen?
Vi har brug for natportier reserver til Wakeup Copenhagen Bernstorffsgade, der er servicemindede, fleksible og har solide IT- og gæsteservicefærdigheder.
Der er tale om en reservestilling, hvor du ræder til ved sygdom, ferie, travlhed eller andet behov. Arbejdstiden vil primært ligge mellem kl. 23:00-07:15, og der må forventes weekendvagter. Stillingen giver derfor stor fleksibilitet og mulighed for at kombinere jobbet med studie, selvstændig virksomhed eller andre interesser. Det kan tilmed være en genvej ind i branchen med mulighed for mere for rette kandidat.
Om stillingen
• Reservestilling / afløserfunktion
• Vagter efter behov
• Arbejde både hverdage og weekender
• Opstart snarest muligt
• Samtaler afholdes løbende
Vi søger en person, der:
• Er pligtopfyldende og arbejder struktureret på egen hånd
• Kan tilpasse sig skiftende opgaver og assistere ved behov
• Udviser engagement i service og tager imod gæster med overskud og nærvær
• Arbejder godt under pres og formår at møde gæsterne med ro og professionalisme
• Bidrager løbende til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
En særlig rolle med fokus på gæstekontakt
Som natportier er du hotellets ansigt udadtil om natten. Du skaber tryghed og gode oplevelser for gæster fra hele verden og sikrer, at de føler sig velkomne og godt taget imod - også sent på aftenen eller tidligt om morgenen.
Natten kræver overblik, evne til at træffe beslutninger på egen hånd og en person, der kan håndtere uforudsete situationer.
Dine primære arbejdsopgaver:
• Ind- og udcheck af gæster
• Vejledning af gæster omkring deres ophold i København - fx restauranter, seværdigheder og oplevelser
• Administrative opgaver som værelsestildeling, kasseopgørelse og fakturering
• Mersalg af hotellets faciliteter og tilbud
• Opsalg af værelseskategorier
• Sikre at receptionsområdet altid fremstår pænt og indbydende
Vi forestiller os, at du:
• Trives med at arbejde om natten
• Er fysisk og mentalt stærk samt har gode sociale færdigheder
• Kan skabe gode oplevelser for mange forskellige typer gæster og kulturer
• Ønsker at indgå i et engageret team, der prioriterer service og samarbejde
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med ordnede forhold, høj standard og gode kolleger. Har du ambitioner om udvikling og nye muligheder, lytter vi altid til dine ønsker.
Vi opfordrer alle - uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund - til at ansøge om arbejde hos os i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match - så send gerne din ansøgning på dansk snarest.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist
30-08-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Kategori
Reception
Stillingstype
Reserve
Arbejdssted
Spørgsmål vedr. stillingen
Følg os på sociale medier
Vores Wakeup hoteller sætter en ny standard for lavprishoteller. Her går lækkert design og gode priser hånd i hånd - pakket ind i et ultimativt fleksibelt koncept, der giver gæsterne de bedste muligheder for at sammensætte deres ophold på lige netop den måde, der passer dem bedst.
Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige - og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.
I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt - gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.
Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på www.arp-hansen.dk/karriere.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: E11156682