Jobbeskrivelse
Om jobbet
Stillingsbeskrivelsen fra Mejsegaarden
Om Mejsegaarden
Mejsegaarden er en alsidig servicevirksomhed på Sjælland med mere end 12 års erfaring. Vi arbejder blandt andet med anlægsgartnerarbejde, grøn drift, ejendomsservice, viceværtservice samt hus- og haveservice for private, erhverv og boligforeninger.
Vi har vundet Årets Håndværker i 2024, 2025 og 2026 og er fortsat i vækst. Derfor søger vi nu flere dygtige folk til vores grønne og grå opgaver.
Hvem søger vi?
Vi er åbne for flere profiler.
Du kan være stærk inden for grønt arbejde, være erfaren inden for gråt anlæg og brolægning – eller være en allround anlægsgartner, der kan begge dele.
Du behøver altså ikke være specialist i både grønt og gråt.
Finder vi de rigtige kandidater, er der mulighed for at ansætte både en grøn og en grå profil.
Arbejdsopgaver
Grønne opgaver kan bl.a. være:
Hækklipning og beskæring
Græsslåning og grøn pleje
Beplantning
Vedligeholdelse af haver og udearealer
Grå opgaver kan bl.a. være:
Brolægning
Terrasser, indkørsler og gangarealer
Renovering og omlægning af eksisterende belægninger
Kantsten og mindre støttemure
Jord- og gravearbejde
Derudover kan du efter behov indgå i virksomhedens øvrige driftsopgaver.
Arbejdstid
Arbejdstiden varierer hen over året afhængigt af sæson og opgaver.
I højsæsonen vil der være mulighed for mange timer og perioder med overarbejde. Uden for sæsonen kan timetallet variere.
Vintertjeneste kan indgå som en del af arbejdet.
Vi forventer
Erfaring med grønne og/eller grå anlægsgartneropgaver
Kørekort B er et krav – BE er en fordel
Du taler og forstår dansk
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Du går op i kvalitet og ordentlighed hos kunden
Du er indstillet på varierende arbejdsopgaver
Ren straffeattest
Villig til at fremvise børneattest
Indstillet på vintertjeneste ved behov
Uddannelse som anlægsgartner er en fordel, men praktisk erfaring og de rigtige kompetencer vægter højt.
Hos os får du
Frihed under ansvar
Varierende arbejdsopgaver
Arbejdstøj
Gode kollegaer
2–3 personalearrangementer om året
Mulighed for mange timer i sæsonen
Løn efter kvalifikationer
En arbejdsplads i en virksomhed i vækst
Vil du med på holdet?
Ansøg via formularen herunder.
Vedhæft CV og et nyere foto, og oplys hvilke kørekort du har.
Skriv også gerne, om dine stærkeste kompetencer ligger inden for grønt, gråt eller begge dele.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder den eller de rette kandidater.
Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: e1be477e-b87e-4ad7-9c02-c36b483cba9d