EK
Esbjerg KommuneNyt på Jobnet

Sektionsleder Fællesadministrationen Familieområdet

6705, Esbjerg Ø

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
19. august 2026
Ansøgningsfrist
6. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra Esbjerg Kommune

Vil du stå i spidsen for en vigtig administrativ funktion, der understøtter indsatserne for børn, unge og familier? Kan du skabe retning, udvikling og trivsel i en hverdag præget af høj faglighed, komplekse opgaver og mange samarbejdsflader? Så er du måske vores nye sektionsleder for Fælles Administration på Familieområdet.

Om stillingen

Vi søger en engageret og ambitiøs sektionsleder til vores Fælles Administration på Familieområdet. Du får ansvaret for en medarbejdergruppe på 21, der spiller en central rolle i understøttelsen af myndighedsopgaver, ledelse og fagområdets samlede drift.

Som sektionsleder skal du sikre høj kvalitet i de administrative processer og samtidig være drivkraft i udviklingen af arbejdsgange, digitalisering og tværgående samarbejder. Du bliver en vigtig sparringspartner for både medarbejdere, ledelseskolleger og samarbejdspartnere.

Du refererer til kontorchefen og indgår i et ledelsesfællesskab, hvor vi arbejder med fælles mål, høj tillid og fokus på kerneopgaven.

Dine primære opgaver

  • Personaleledelse og faglig ledelse af medarbejdere i Fælles Administration.
  • Sikre en stabil og effektiv drift med høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • Udvikle og optimere arbejdsgange og administrative processer.
  • Bidrage til digitalisering og implementering af nye løsninger.
  • Understøtte ledelsen med data, styringsinformation og administrative analyser.
  • Sikre god koordinering på tværs af familieområdets afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
  • Arbejde systematisk med kvalitet, service og løbende forbedringer.
  • Bidrage aktivt til den samlede udvikling af Familieområdet.

Vi søger en leder, der

  • Har erfaring med personaleledelse eller et tydeligt ledelsestalent.
  • Har en uddannelse som administrations bachelorer
  • Har indsigt i offentlig administration, på social-, familie- eller børn- og ungeområdet.
  • Kan skabe struktur, prioritere og bevare overblikket i en kompleks hverdag.
  • Er stærk i relationer og samarbejde og motiveres af at skabe resultater gennem andre.
  • Har gode kommunikative evner og kan formidle tydeligt på alle niveauer.
  • Er udviklingsorienteret og trives med forandringsprocesser.
  • Har forståelse for data, styring og administrative processer.

Vi tilbyder

  • En spændende lederstilling med stor betydning for børn, unge og familier.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med høj faglighed.
  • Et stærkt ledelsesfællesskab med fokus på samarbejde og videndeling.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads præget af ordentlighed, tillid og fokus på kerneopgaven.
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens administrative understøttelse på Familieområdet.

Vores overordnet organisering

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist

6. september 2026

Samtaler forventes afholdt den 8. september 2026

Tiltrædelse: 1. november 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Kirstine Lund tlf. 23 35 17 44. Mail kigl@esbjerg.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: 0e951f9c-0cc9-4fd3-8385-8796d0d16be9

Praktisk info

Arbejdssted
6705, Esbjerg Ø
Region
Region Syddanmark
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
6. september 2026
Tilbage til alle job