MH
MT Højgaard DanmarkNyt på Jobnet

Seniorprojektchef til nye byggeprojekter i Jylland og på Fyn

Knud Højgaards Vej 7, 2860, Søborg

Løn
Løn ikke oplyst
Ansættelse
Fuldtid
Opslået
21. august 2026
Ansøgningsfrist
13. september 2026

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Stillingsbeskrivelsen fra MT Højgaard Danmark

Vil du være del af byggeprojekter ud over det sædvanlige? Drives du af at levere solide resultater i tæt samarbejde med samarbejdspartnere, leverandører og bygherre? Har du lyst og evner til at gå forrest og motivere dit team til at skabe ekstraordinære resultater? Så er du muligvis vores nye projektchef.

Vi søger en erfaren og fagligt funderet Seniorprojektchef til at lede spændende byggerier i Jylland og på Fyn. Du kommer aktivt til at deltage i gennemførelsen af totalentrepriser fra start til slut. Dit fokus er rettet mod projekterne og at skabe mest mulig værdi for vores kunde, vores samarbejdspartnere og for MT Højgaard Danmark.

Føre den samlede byggeledelse den rette vej

For at lykkes som Seniorprojektchef skal du være i stand til at varetage byggepladsens daglige drift med en stor grad af faglighed og mange års erfaring i ryggen. Du ser dig selv som en del af holdet, og du smøger ærmerne op og hjælper teamet, når deres tid bliver knap. Du er heller ikke for fin til at sætte en kande kaffe over, når det sidste er drukket.

Du kan bringe energi ind i projektet og motivere dine kolleger og underleverandører, så du kan guide den samlede byggeledelse i den rigtige retning og træffe de rigtige beslutninger i marken.

Opgaver og ansvarsområder

Som Seniorprojektchef vil du stå i spidsen for én eller flere sager i Nybyggeri, lokaliseret i region midt og syd.

Du skal være med til at påvirke, vækste og udvikle retningen for fagområdet Nybyggeri Midt-Syd, og dine opgaver bliver at bl.a at være med til at sikre en god tilbudsproces, aflevere kvalificerede tilbud, og efterfølgende have det overordnede ansvar for, at projekterne bliver eksekveret sikkert i mål. Det medfører en hverdag med varierede opgaver indenfor ledelse af din projektorganisation, tæt samarbejde med kunden, og eksekvering af projektet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • daglig ledelse på byggepladsen, herunder at have et økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt ansvar for gennemførelsen af større og komplekse byggerier.
  • at koordinere og samarbejde med øvrige projektmedarbejdere
  • at være ansvarlig for eksekvering af byggeopgaven og ledelse af projektmedarbejderne
  • at sikre trivsel blandt medarbejderne, samt at vores høje krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterleves

Du bliver tilknyttet kontoret i Risskov, men din dagligdag er naturligvis på byggepladsen(erne).

Du vil indgå i ledergruppen for Nybyggeri Midt-syd, og du vil få reference direkte til områdedirektøren.

Personaleledelse kan/vil være en mulighed, afhængig af din profil og erfaring hermed

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, gerne suppleret med en håndværkeruddannelse. Du bidrager som den erfarne Seniorprojektchef med en bred byggeteknisk, økonomisk og juridisk indsigt.

Du evner at samarbejde på tværs af organisationen. Derudover er det vigtigt, at du kan samle dit team, så det arbejder effektivt, at du har et godt overblik, en solid erfaring med projektstyring.

Desuden forventer vi du:

  • har 8-10 års erfaring med projektledelse
  • har min. drevet 2 projekter som projektansvarlig i +200 mio. størrelsen
  • har stærk erfaring med gennemførsel af Totalentrepriser og andre komplekse byggerier
  • tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling
  • har et stærkt drive

Det er vigtigt, at du er åben og ærlig og evner at skabe langvarige samarbejdsrelationer. Vi prioriterer vores kunder og investerer betydeligt i at fastholde de gode relationer i alle vores projekter.

Vi tilbyder

I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og dine kolleger er både ambitiøse og samarbejdsorienterede. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet, udvikle dig fagligt og stige i graderne, og du får en lønpakke, der afspejler de forventninger, vi stiller.

Ansøgning

Yderligere oplysninger - kontakt Områdedirektør Lasse Sloth Andersen tlf. 2558 6183.

Deadline for ansøgning søndag d. 13 september. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores website.

Kilde: Originalt opslag på Jobnet ↗ · Opslags-ID: f49900f5-6635-4fa1-84cc-f2962ea69a95

Praktisk info

Arbejdssted
Knud Højgaards Vej 7, 2860, Søborg
Region
Region Hovedstaden
Arbejdsform
Fuldtid
Ansættelsestype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
13. september 2026
Tilbage til alle job